120 / 180
om deres private Affærer, uden at tage Hensyn til, at Eksa
minanderne forvirredes derved.
Faktisk er det nu, at en overmaade stor Del af Svendene
ikke bestod Overslagsprøven, og at ikke faa maatte gøre den
om baade to og tre Gange, og lige saa faktisk er det, at der
ved denne Prøve, der ikke som Tegne- og Malerprøverne
bedømtes udenfor Lavet, var lagt et farligt Vaaben i Mestrenes
Haand, der
hinde
misbruges.
At det blev det, foreligger der dog ikke bestemte Vidnes
byrd om, og overfor Svendenes Klage kunde Lavet med
Rette gøre opmærksom paa, at for de Svende, der bestod
Prøven, var det af Interesse, at der blev saa faa Mestre som
muligt, og at de var saa dygtige som muligt. Dermed tav
Svendene.
Den Tid var endnu ikke kommen, hvor man
regnede med dem som Faktor i Faget.
Den af Tillys Gærninger, der har baaret størst Frugt og
haft Betydning udover de snævre Rammer, indenfor hvilke
Lavet levede, er dog utvivlsomt
Oprettelsen a f Farvemøllen.
Den 8. December 1843 udsendtes Cirkulære til Lavets
Interessenter 0111 Deltagelse i denne Institution, og som alle
ved, lykkedes Arbejdet fuldstændigt.*)
Foruden alle disse Foretagender udførtes der fra Tillys
Side et energisk Arbejde paa at faa Mesterstykket forandret,
saaledes, at det bedre passede med Tidens Krav.
Den 19. Juli 1845 blev der til Magistraten indgivet For
slag om, at Mesterstykket for Fremtiden skulde bestaa af:
*) Angaaende Enkelthederne henvises til C. F. Stegemanns fortjenstfulde
Skrift
0111
Farvemøllen.
— i i 3 —
8