126 / 180
Frimesterinstitutionen. Man var bange for den store Kon
kurrence, der her igennem kunde skabes Lavsmestrene og
kørte op med de fra Fortiden vel kendte Indvendinger om
utidige Ægteskaber o. s. v. A f Humanitetshensyn var dog
flere Lav, deriblandt ogsaa Malerlavet, villige til at gaa med
til at indrømme Svende, der havde naaet 45 Aars Alderen,
Frimesterrettigheder samt Tilladelse til at arbejde med en
Svend.
Ellers var alle Lav villige til at føje sig for tidsmæssige
og liberale Reformer, havde intet imod at faa Mesterstykket
forandret o. s. v. Kort sagt, der kunde sikkert, hvis man
havde faaet Tid til at slaa koldt Vand i Blodet, have været
indført saadanne Overgangsbestemmelser, der kunde have
skaanet Haandværkerstanden for den bratte Omvæltning, som
kom 1857.
Imidlertid kom Krigsaarene i Vejen, og Grundloven af
1849 lagde Spørgsmaalet om Lavsvæsenets Reform under
en anden Domstol end tidligere. Foreløbig drog Stormen
over.
Et 1849 Paa Forslag af Haandværkerforeningen indenfor
hvert Lav nedsat Udvalg paa 7 Mestre og 7 Svende, der skulde
tage Andragender og Ønsker, Lavets Tarv angaaende, under
Overvejelse, fik derfor heller ikke meget at bestille.
Som forbigaaende Fænomen og som Eksempel paa, at
Mestrenes og Svendenes Interesser kunde drøftes i Fællig,
har det imidlertid Krav paa Interesse.
Udover det ene, Lavsvæsenets Bestaaen, var det dog langt
fra, at Svendenes Ønsker gik i Retning af Mestrenes. Sven— 1 1 9 —