127 / 180
— 1 2 0 —
dene vilde vel nok beholde Mesterstykket, men have det be
tydeligt simplificeret; tillige ønskede de — ganske svarende til
Mestrenes Bestræbelser for at holde Mestertallet nede — at
indskrænke Mestrenes Ret til at antage saa mange Lærlinge,
de ønskede.
Dette var Hovedindholdet af et Andragende, Malersvendene
indgav til Magistraten i Oktober 1848. De vilde have Mester
stykket forandret saaledes, at der kunde vælges mellem tre
forskellige Kategorier, hvorved de enkelte Svende bedre kunde
komme til at udføre, hvad der passede for deres Evner. End
videre ønskede de, at ingen Mester maatte holde mere end
to Drenge, hvorved Antallet af Svende i Tidens Løb kunde
blive indskrænket, og endelig lettere Adgang til at blive Fri-
mester — altsammen Fordringer, som Lavet ikke kunde gaa
ind paa. For Mestrene var og blev Lavsvæsenet en Institu
tion, der var til alene for dem, og naar man, som i 1848,
tog Svendene med paa Raad, var det, naar det kom til Styk
ket,
kun for at de skulde give Mestrenes Fordringer yder
ligere Vægt. Kom Svendene med særlige Forlangender, saa
hed det altid, at Mestrene var meget daarligt stillede, at de
ikke kunde ernære Kone og Børn, og at der var mange af
dem, der gærne vilde bytte med Svendene. Ønskede Svendene
at faa lettere Adgang til at blive Frimestre, saa hed det: Tak
I Gud for den gode Fortjeneste, I har. Bliver I Frimestre,
saa sulter I ihjel med Kone og Børn o. s. v.
Kom der end foreløbig intet ud af den hele Bevægelse,
et havde den doglært Haandværkerstanden: at tænke alvor
ligt paa de fremtidige Eksistensbetingelser. Hvor dybt Kam