![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0133.jpg)
— 1 2 6 —
saa godt som enstemmigt, fik ved Oldermandsvalget den 19.
Januar 1855 kun 37 Stemmer, hvorimod
L. C. Lunde
fik 38
Stemmer. Alligevel valgtes T illy af Magistraten og vedblev
altsaa at virke. Om det er denne Afgørelse, der har givet
sig Udslag i Dannelsen af en ny Forening, »Foreningen af
Malermestre«, vides ikke, lige saa lidt som det paa Grundlag
af det foreliggende Materiale er muligt at afgøre, hvad der
har været Stridens Kærne.
Sikkert har Urolighederne dog kun været forbigaaende,
thi det følgende Aar møder man den sædvanlige Ligegyldighed
ved Valgene. Den 17. Januar 1856 var der end ikke mødt
Medlemmer nok til at vælge Repræsentanter.
Imidlertid var Spørgsmaalet 0111 Næringsfriheden atter
kommen frem, og det var en Sag, der kunde samle Lavets
Medlemmer. Som bekendt var det den 1855 indtraadte Dyr
tid, der atter bragte Næringsforholdenes Forandring paa Bane.
Dyrtiden og dens Følger mærkedes overalt. Indenfor
Malerlavet var den Aarsag til, at en 18 5 1 vedtagen Priskurant
for Malerarbejde forhøjedes med fra 10 til 12 p. Ct. Ude i
Publikum fik Lavene imidlertid en Del af Skylden for den
herskende Nød; de spærrede tilsyneladende Adgangen for en
Mængde Mennesker til at erhverve deres Underhold og hin
drede Fremvæksten af et virksomt industrielt Liv. En Fore
spørgsel til Indenrigsministeren fra Folkethingsmand
C. V.
Limestad,
om man kunde vente forelagt Udkast til en Nærings
lov, besvaredes bekræftende, og fra da af hvilede Agitationen
for og imod Næringsfriheden ikke.
Den nærmeste Tid før og efter Næringslovens Vedtagelse