— 1 2 8 —
skulde foretages noget mod Hofblikkenslager Fritz Meyer,
fordi han gjorde Indgreb i Lavets Rettigheder ved at lakere
og broncere Jernrammer til Pianoforter.
Ligeledes vedtog man at indstille et paatænkt Felttog
mod Kunstakademiet i Anledning af dets formentlig afvigende
Bedømmelser af de indleverede Fagprøver.
Man var i det hele tilbøjelig til at gøre Indrømmelser,
for dog at redde noget af det bestaaende. Malerlavet gik saa-
ledes med til at indrømme Svende, der havde fyldt 35 Aar
Tilladelse til at faa Frimesterrettigheder. Det var et Afslag af
10 Aar imod, hvad man havde vedtaget 1847. Denne Indrøm
melse, var naturligvis gjort for at faa Svendene til at optræde til
Gunst for Lavsvæsenets Bestaaen, og for saa vidt naaedes
Hensigten ogsaa. Alligevel var Enigheden med Svendene,
lige saa lidt nu som forhen, synderlig dybtgaaende. I al A l
mindelighed kunde Mestrene nok komme overens med dem
om, at det var nyttigst saavel for Mestre som Svende, om de
gamle Rammer bleve bevarede, men naar man kom nærmere
ind paa Enkelthederne, ophørte Samstemningen; det gjaldt
især Lønspørgsmaalet. Paa det Omraade viste Mestrene ingen
Lyst til Imødekommenhed.
Et Forslag fra Malersvendene om Forhøjelse af Arbejds
lønnen ved Accordarbejde, der fremkom 1857, blev saaledes
besvaret derhen, at det maatte have sit Forblivende ved de
bestaaende Forhold.
Men hvormegen Uenighed der end var mellem Mestre
og Svende og mellem de enkelte Mestre indbyrdes, saa var