MalerlavetKjøbenhavn

ringen ikke gik med til at give den ønskede Stadfæstelse, og

var derfor saa forsigtig at vedlægge et subsidiært Udkast til

Love, som man i fornødent Fald udbad sig Stadfæstelse paa.

Det gik, som man ventede. Regeringen nægtede at be

kræfte det første Udkast, men udvirkede ved kongl. Resolution

af 23. Januar 1862 Stadfæstelse paa det subsidiære Forslag.

I disse nye Vedtægter, der endeligt vedtoges paa en Ge

neralforsamling den 20. Juni 1862, var det paafaldende Ord

»Mesterprøve« falden ud, og Optagelsesvilkaarene formede

saaledes:

»Enhver, som ønsker sig optaget i Lavet, har at henvende

sig skriftlig til Oldermanden med. Begæring derom, ledsaget

af de behørige Attester, og med Angivelse af, hvad han agter-

at forfærdige til Prøve; hvorefter han i et Bestyrelsesmøde

admitteres til at udføre samme, og bliver da at bestemme paa

hvilket Sted, samt det behørige Tilsyn.«

Som man ser, fik man dog ogsaa her en Bestemmelse

om en Prøve med, men det er højst sandsynligt, at man inden

for Regeringen og Lavet har haft to højst forskellige Opfat

telser af den. Myndighederne har aabenbart forstaaet Prøven

som en ret uskyldig Ting, som noget, enhver selv kunde be

stemme Omfanget af, medens man indenfor Lavet sikkert

derved har tænkt sig en fuldstændig Mesterprøve i gam

mel Stil.

I hvert Fald fastsatte man, hvori Prøven skulde bestaa,

desværre uden at indføre noget i Protokollen derom, saa at man

nu ikke ved, hvor omfattende den var, og hvori den bestod.

— 1 3 2 —