![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0139.jpg)
ringen ikke gik med til at give den ønskede Stadfæstelse, og
var derfor saa forsigtig at vedlægge et subsidiært Udkast til
Love, som man i fornødent Fald udbad sig Stadfæstelse paa.
Det gik, som man ventede. Regeringen nægtede at be
kræfte det første Udkast, men udvirkede ved kongl. Resolution
af 23. Januar 1862 Stadfæstelse paa det subsidiære Forslag.
I disse nye Vedtægter, der endeligt vedtoges paa en Ge
neralforsamling den 20. Juni 1862, var det paafaldende Ord
»Mesterprøve« falden ud, og Optagelsesvilkaarene formede
saaledes:
»Enhver, som ønsker sig optaget i Lavet, har at henvende
sig skriftlig til Oldermanden med. Begæring derom, ledsaget
af de behørige Attester, og med Angivelse af, hvad han agter-
at forfærdige til Prøve; hvorefter han i et Bestyrelsesmøde
admitteres til at udføre samme, og bliver da at bestemme paa
hvilket Sted, samt det behørige Tilsyn.«
Som man ser, fik man dog ogsaa her en Bestemmelse
om en Prøve med, men det er højst sandsynligt, at man inden
for Regeringen og Lavet har haft to højst forskellige Opfat
telser af den. Myndighederne har aabenbart forstaaet Prøven
som en ret uskyldig Ting, som noget, enhver selv kunde be
stemme Omfanget af, medens man indenfor Lavet sikkert
derved har tænkt sig en fuldstændig Mesterprøve i gam
mel Stil.
I hvert Fald fastsatte man, hvori Prøven skulde bestaa,
desværre uden at indføre noget i Protokollen derom, saa at man
nu ikke ved, hvor omfattende den var, og hvori den bestod.
— 1 3 2 —