MalerlavetKjøbenhavn

ringslovens § 27 omhandlede frivillige Duelighedsprøve. Ud

fra denne Opfattelse foreslog Magistraten enkelte Redaktions

ændringer, men blev snart belært om, at det ikke var Menin

gen. Prøverne efter § 27 duede ikke til at godtgøre en

Mands Dygtighed som Mester. Man maatte holde paa, at

Bestemmelsen kom til at lyde, som den en Gang var affattet.

Forgæves gjorde Magistraten atter opmærksom paa, at man

ikke fik Stadfæstelse, hverken paa denne Bestemmelse eller

paa Paragrafen 0111 Mestertitlen. Det hjalp ikke. Lavet holdt

paa Paragrafen, om end i en lidt forandret Form, men lod

sig dog bevæge til at frafalde Kravet 0111, at kun Lavets Med

lemmer skulde have Ret til at kalde sig Mestre.

I en Skrivelse til Indenrigsministeriet gjorde Lavet yder

ligere Rede for sine Bevæggrunde til ikke at give efter. »Lavet

kan ej,« hedder det, »se sig foranlediget til yderligere at fri

give Grænsen for Optagelse af Medlemmer, saafremt vi ved

ny Statuter skulde begrunde en Ordning, Lavet kan anses

at være tjent med i Fremtiden; thi skal det tvinges til at op

tage enhver, som erhverver Borgerskab som Maler, vil en

saadan Bestemmelse i sig selv bære Spiren til Lavets Op

løsning.

Vi kunne nemlig ej finde nogen Grund for Lavets Med

lemmer til at søge Stadfæstelse paa en Tvang, som ingen

anden Forening, der danner sig ved Siden af, behøver at un

derkaste sig, og da saaledes intet kan tiltale Mænd, som ere i

Besiddelse af Dygtighed og en selvstændig Livsstilling, ville

disse sandsynligvis udmelde sig.«

Man var imidlertid kommen paa det rene med, at Rege-

— 131 —