![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0137.jpg)
paa det, der var bleven tilbage, ved nogle nødtørftige Bestem
melser, og naar man saa paa dem erhvervede den i Nærings
loven omtalte kongl. Confirmation, var der maaske en Mulighed
for at redde noget.
Kun gjaldt det da om, at disse nye Bestemmelser blev
affattede saaledes, at de drog Grænsen for nye Medlemmers
Optagelse saa skarpt, at man kunde undgaa at optage alle de
mange, som nu vilde tage Borgerskab uden at besidde de
Færdigheder, der skulde til, medens Lavsartiklerne gjaldt i
deres gamle Form.-
Det er i Overensstemmelse med denne Tankegang, at de
nye Love, som udformedes i 1861, indenfor Malerlavet be
nævnedes »Tillæg til Lavsartiklerne«, og at man som Opta
gelsesbetingelser fastsatte, at enhver ny indtrædende havde at
aflægge en Mesterprøve, der skulde bedømmes af en af Lavets
Medlemmer nedsat Comité, at man bestemte, at enhver Mester
skulde være pligtig til at lade sin Lærling aflægge Svende
prøve, og at man endelig i en særlig Paragraf (§ 12) lod
udtale, at kun den, der havde aflagt Prøve, skulde have Ret
til at kalde sig »Mester«.
Det er klart, at kunde man faa kongelig Stadfæstelse paa
saadanne Bestemmelser, vilde der have været vundet en be
tydelig Fordel for dem, der indtraadte i Lavet, og et udmærket
Skilt overfor Offentligheden.
Men her stødte man paa Modstand fra Myndighedernes
Side, først fra Magistraten, der pudsigt nok begyndte med at
misforstaa Hensigten og opfatte den, som om Meningen var,
at alle, der indtraadte i Lavet, skulde have aflagt den i Næ—
130
—