MalerlavetKjøbenhavn

hører uden Tvivl til de mest bevægede, den danske Haand-

værkerstand nogensinde har gennemgaaet.

Man var indenfor denne paa det Rene med, at blev Loven

vedtagen, var den en fuldstændig Kuldkastelse af det Grund

lag, hvorpaa Haandværkerstandens Udvikling hidtil var fore-

gaaet.

Intet Under da, at hele den danske Haandværkerstand

rejste sig som en Mand og for første Gang optraadte som

samlet Stand til Værn for de nedarvede Rettigheder.

I denne Kamp deltog Malerlavet ivrigt. En Mængde

Møder afholdtes, hvor det vedtoges at slutte sig til de fra

Haandværkerforeningen, som den ledende, foreslaaede Skridt.

I alt deltog man, i Møder og Adresser, lige til den sidste

haabløse Henvendelse til Kongen1).

Stemningen var dog denne Gang i den Grad mod La

vene, at der intet var at opnaa for dem. Næringsloven ud

kom den 27. December 1857, og dermed var den gamle Lavs

organisations aarhundredgamle Saga uigenkaldelig forbi.

Det er interessant at se, hvorledes denne Stemning mod

Lavene paavirkede deres Fremtræden udadtil i den Tid, Kam

pen stod paa.

Man var saaledes i høj Grad forsigtig med Anlæggelsen

af de sædvanlige Lavsprocesser og frygtede for, at de skulde

kunne bruges i Kampen mod Lavene.

Indenfor Malerlavet vedtog man f. Eks. 1856, at der ikke

x) Se nærmere herom: A. Bauer: Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn

1840

—

1890

, Kjøbenhavn

18 9 0

; R. Berg: Aarhus Haandværkerforening

1848

—

1898

, Aarhus

1898

—

127

—