—
1 2 1
—
pen om Næringsforholdene gik, fremgaar deraf, at de fleste
Haandværkere i politisk Henseende blev drevet over paa kon
servativ Side, fordi Næringsfrihedens Tilhængere i alt væsent
ligt stod paa liberal Side. Medens Malerlavet saaledes helt
deltog i den nationale Bevægelse og f. Eks. skænkede 200
Rdlr. til saarede danske Krigere, saa nægtede det at slutte sig
til en Takadresse til Kongen for Grundloven.
Selv 0111 de fleste endnu ikke troede paa Lavsvæsenets
fuldstændige Ophævelse, saa stod dog Spørgsmaalet: Hvad
skal vi gøre? ret truende for dem, uden at nogen egentlig
vidste Udveje.
Uden T vivl er det Tanker paa Fremtiden, der i 1850
faar T illy til at foreslaa Lavet at danne en Udstilling af Gen
stande, der var forfærdiget af Malerlavets Medlemmer. I Av-
gust indvarsledes der til et Møde om Sagen, men ingen
mødte. I September lykkedes det at faa et Udvalg nedsat,
men da ingen mødte paa et af dette sammenkaldt Møde, ud
sattes Udstillingen. Der arbejdedes nu for Deltagelse i en af
Industriforeningens Forevisninger, men da det heller ikke
viste sig muligt at faa nogen til at deltage deri, opgav man
hele Sagen.
Dette negative Resultat er betegnende for den ubetydelige
Rolle, Lavet i Virkeligheden spillede som Organisation af
Medlemmerne. Lavet var en Mur, der værnede mod uved
kommendes Indtrængen, men intet Baand, der knyttede de
enkelte sammen til en levende Enhed. Man kan paa ingen
Maade sammenligne det med vore Dages faglige Organisatio