124 / 180
atter Reformtrangen, og Lysten til at komme Lavsvæsenet
tillivs, udbredtes i vide Krese. Spørgsmaalet affødte 1835 en
livlig Meningsudveksling i Stænderforsamlingerne, og i de
efterfølgende Aar en fyldig Diskussion i Pressen og i mange
Pjecer.
Den 1838 stiftede Industriforening i Kjøbenhavn
stillede sig i alt væsentligt paa Næringsfrihedens Side, og det
samme var gennemgaaende Tilfældet med den Del af Borger
standen, der ikke var Haandværkere.
Ved kongelig Resolution af 3. April 1840 blev der af
Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse nedsat en Komité til Under
søgelse af Stadens Lavs- og Korporationsvæsen, og dermed
var Signalet til en lang Kampperiode givet.
Haandværkerne sluttede sig sammen og stiftede 1840
»Haandværkerforeningen«, der blev Hovedkvarteret for Næ
ringsfrihedens Modstandere.
Det kunde ikke undgaas, at den stærke Stemning mod
Lavene, omvendt maatte vække ligesaa kraftig Følelse for dem
paa modsat Side. Som naturligt var, holdt Haandværkerne
paa deres Rettigheder og gjorde dem gældende paa det kraf
tigste.
Maaske har Lavsprocesserne og Lavsforfølgelserne i
ingen anden Periode af vort Haandværks Historie været tal
rigere end netop i Fyrrerne.
Det Resultat, den nedsatte Komité naaede med Hensyn
til Lavsvæsenets Reform, var dog saare magert.
Den 25de Oktober 1847 afgaves Betænkningen, hvis
væsentligste Indstillingspunkter, vedrørende de bestaaende Lav,
gik ud paa, at det skulde være enhver tilladt at aflægge
Mesterprøve uden i Forvejen at have gjort Svendestykke, og
— H 7 —