22 / 180
— i5 —
Det var ikke det første Forsøg, Kongen gjorde paa at
komme Lavsvæsenet til Livs. 1613 havde han helt ophævet
det. Sandsynligvis var Meningen dermed, at hæve alle de
gamle Skranker, som hidtil havde hindret Adgang til Lavene,
og sætte Grænser for Haandværkernes Prisvilkaarligheder.
Hensigten opnaaedes imidlertid ikke. Lavene satte sig til Mod
værge og vedblev — trods Kongens Bud — at bestaa og rette
sig efter de gamle Skraaer.
Det kunde Kongen ikke finde sig i, og i Overensstem
melse med Tidens Tankegang, at alt kunde ordnes ved Love,
bestemtes det, at alle Mestre i ethvert Haandværk skulde
»forfatte nogle visse Vilkaar«, og indgive dem til Borgmestres
og Raads Overvejelse.
Vi tør gaa ud fra, at Malerne, ligesom andre Haandværk1),
har fremsat deres Ønsker for Øvrigheden. Desværre ved vi
ikke nu, hvad disse er gaaet ud paa, men Sandsynligheden
taler for, at man har forlangt adskilligt mere, end der kunde
opnaas.
En Gang i Løbet af Aaret 1622 er da den nye Skraa
udkommet, hvorved Lavet fik fast Grundvold at bygge paa.
Uheldigvis er denne, som foran bemærket, ikke bevaret, men
da alle de i dette Tidsrum udstedte Skraaer er ens, er det
tilladeligt at gaa ud fra, at Malernes er affattet efter den givne
Recept. Vi kan derfor, uden at tage meget Fejl, paa Grund
lag af de andre Lavs Skraaer, angive Hovedreglerne i Maler
lavets Vedtægter.
Det, der betones stærkest er: O rden og K on tro l.
K un de af Snedkerne og Væ verne forfattede »Vilkaar« er bevarede.