41 / 134
3
«
han salig nede paa Bunden og sov. Ævret var opgivet,
han kunde ikke vækkes, Tæppet maatte gaa ned, — der
blev ikke mere Komedie den Aften.
Pantomimens og Volkersens Popularitet voxede Aar
for Aar, og dog maatte København en kort Tid undvære
den populære Kunstner, og Skylden laa atter hos den
kortsynede Direktion.
Selskabet var paa en Vintertur i Sverrig, suppleret
med flere Artister, bl. a. den bekendte engelske Clown
Stafford. En skønne Dag fik V. Brev fra Direktionen,
om han vilde være artistisk Direktør paa Teatret i Tivoli,
og da han var tilsinds at modtage Tilbudet, spurgte han
de Tilstedeværende om deres Gagefordringer, som han
noterede. Næste Dags Aften gik han ombord paa Dam
peren for at rejse til København; men Stafford rejste
med, og paa Volkersens F'orespørgsel om, hvad han vilde
der, svarede han, at det var i Familjeanliggender. Da
de næste Morgen ankom til Hovedstaden, gik V. hjem
for at klæde sig om, men Englænderen gik sporenstregs
ud til Tivolis Direktion, snavset og forrejst som han var,
og — — blev engageret. Da V. lidt op paa Formid
dagen kom derud, stod Stafford udenfor Etablissementet
og spurgte med et haanligt Grin, »hvad han nu vilde
have i Gage?« Volkersen blev saa oprørt over dette
Forræderi, saavel fra Direktionens som fra Kammeratens
Side, at han øjeblikkelig vendte om, rejste og tog Engage
ment i Norge. Længe kunde København og han imid
lertid ikke undvære hinanden, og kort Tid efter var han
atter, efter Opfordring, vendt tilbage, og blev modtaget
med stormende Jubel.
I den Tid, han var borte, blev han erstattet af en