40
dige Gæster, som de nu har været det i henved 50 Aar
ved de gamle, kendte Sager.
At den danske Familje Scheiding i Sextierne spille
Børnepantomime derinde, var egentlig ingen Konkurrence,
men i Syvtierne gjorde en dansk Artist Bernhard Holm
et Forsøg paa at indføre den engelske Clownpantomime.
Københavnerne saa aldeles uforstaaende paa den, de
morede sig ikke over den, og efter fire Opførelser maatte
den tages af Repertoiret.
Bedre lykkedes det for et Medlem af Familjen Price,
en Pariser, som kom hertil med Prøver paa fransk Panto
mime. Den første af dem »Duellen« eller »Efter Karne
valet« var aldeles ustyrlig morsom, ganske vist mere
Akrobatløjer end Patomime, men Voltigeringen gennem
en Karets Vinduer og Døre saa yderst pudsig ud. Den
Pantomime oplevede en betydelig Række Forestillinger,
men da de to følgende Exemplarer af Arten viste sig at
være kedelige og interesseløse, kom den gamle Panto
mime atter til Hæder og Værdighed og hævdede med
Glans sin Plads, som den altid har gjort.
En Forestilling paa Teatret i Halvtredserne maa
ikke glemmes. Det var en tysk Artist, som hedBølle,
der gav den som Solonummer.
Han optraadte paa Plainen som Akrobat og var
ganske flink, saa fandt Direktionen paa at spørge ham,
om han ikke havde en eller anden Ting, som han kunde
give paa Teatret; de manglede netop noget, som kunde
trække.
»Ok! bevares!« svarede han, »jeg har et Nummer,
ganske udmærket, gjort voldsom Lykke med det i Berlin,




