48 / 134
45
og ærgre hverandre indbyrdes, og dels at spille de jevrte
Borgere saa mange Puds som mulig. Den
Ihærdighed. og
Opfindsomhed, der ofte udvikledes
af disse Kunstens
Pariaer, var undertiden imponerende.
En af den Tids bedste Linedansere var
Normanden
Poul Dahl, som optraadte ved
Tivolis Aabningshøjtidelig-
hed den 15de August 1843. Han var sikker,
behændig,
og det klædte ham at danse henad det stramt spændte
Toug; han var tillige i Besiddelse af megen Aandsnær
værelse. Han kunde have været" en
lykkelig
Mand,
hvis
han ikke havde havt en Kone, som ogsaa var Kunstner
inde, og endda ret dygtig, men hun forbittrede ham hver
Tim£ paa Dagen ved sit heftige Sind. Et af deres
Glansnumre var »Dobbelt Linedans paa stram Line over
Stadsgraven«.
En Dag havde hun været mere end almindelig ond
imod ham, han gik hjemme fra for at spise til Middag
paa en Restauration, og hun raabte efter ham ned ad
Trappen, at hun skulde nok hævne sig. Han vidste, at
.hun vilde holde Ord, men han anede ikke, hvad der nu
vilde komme, det var hendes Maade at ærgre ham paa,
at alle hendes Drillerier kom over ham som en Over
raskelse.
Om Aftenen foretog de deres berømte Ascemsion
over Stadsgraven. Hun dansede foran, han bagefter
hende, men da hun er naaet midt paa Linen, lægger hun
sig ganske rolig ned paa denne, og er ikke at bevæge
til at gaa videre.
»Rejs Dig!« hviskede han, »Du gør jo Skandale.«
»Det er jo netop det, jeg vil,« svarede hun.
»Rejs Dig nu, jeg beder Dig indstændig om det.«