TivoliI50Aar

sammen med to Børn, og pludselig sprang han ned af

Linen, ud over Orkestret og greb fat i hende.

»Kom nu med,« sagde han.

Den forfærdede Kvinde saa’ paa Manden, der jo

aabenbart maatte være bleven gal, og spurgte saa rystende,

hvor hun skulde hen.

»Naturligvis op paa Linen, Du skal danse, gamle

Mutter.«

»Ja, -men jeg har ved Gud aldrig lært saadanne

Kunster.«

»Godt, saa lærer Du dem. Nu blot ikke saa megen

Snak. Op med Dig!«

Men Konen skreg Gevalt, og Børnene græd, og Publi

kum blandede sig endelig i Sagen, saaledes at Dahl

skyndsomst maatte entre op paa Scenen;, men da han

atter vilde begynde paa sin Linedans, blev han hilset af

en saadan Pibekoncert, at han maatte fortrække, og

Dagen efter fik han sin Afsked. Han endte sine Dage i

Amerika.

En Pryd for Etablissementet var i en Aarrække de

to Danserinder Søstrene Leontine og Fanny Carrey. Det

var nydelige, velopdragne Pigebørn, hvis Fader, Fransk

manden Carey i 1862 under Bournonvilles Fraværelse var

Balletmester paa det kgl. Teater og bl. a. fik en Ballet,

»Gisella«, opført, der gjorde endel Lykke. Han var

naturligvis deres Impressario, og komponerede en Mængde

Danse for dem, hvori de gjorde en aldeles enestaaende

Lykke, og det vil sige noget, naar den Kunstart presen

teres paa Tivolis aabne Scene. De vakte iøvrigt senere

stor Opsigt paa Kasino i Balletdivertissementet i Alladdin,

som deres Fader havde komponeret.