TivoliI50Aar

»Det er hørt!« svarede Manden, og gengældte Kom

plimenten.

Men da de kom til Tivolis Porte, var de alle sorte

som Negre i Ansigtet, og Kontrollen nægtede bestemt

at lade dem komme ind og gøre Skandale paa Etablisse

mentet.

Gilfort var skikkelig og gik hjem, men Kemble attrap-

perede en Sandmand.

»Hov Du!« raabte han, »hvad vil Du have for Din

Hest og Vogn?«

»300 Kroner, gode Herre!« svarede Manden.

»Godt. Du sætte Dig derind, her er 6 Kroner, saa

Du drikke paa mit Velgaaende.«

»Det skal jeg, Herre.«

Manden gik ind i Restaurationen, og Kemble kørte

paa Sandvognen hjem til sin Kone.

»Du, . Rosa,« sagde han, da han kom ind i Stuen,

»Du klæde Dig paa, vi tage i Skoven.«

»Well!« svarede hun, men da hun kom ned og saa’

Køretøjet, blev hun forbittret og kastede ham Sand i

Øjnene; han betalte med samme Mønt, og Striden fort

sattes en Tid til Glæde for Gadens Ungdom. Saa satte

Kemble sig op paa Vognen og kørte tilbage til Restaura

tionen, hvor han traf Sandmanden i en fuldstændig salig

Tilstand.

»Kom her, min gamle Ven,« sagde han, løftede

Manden op, og anbragte ham blidelig midt i Sandet, og

saa gik han langs ad Vesterbro og raabte: »Sand! Sand!

og en drukken Sandmand! Sand 1 Sand! og en drukken

Sandmand!«

At de to Venner gik ind i Bagerbutiker og slog

____