TivoliI50Aar

»Det forholder sig alligevel, som jeg siger.«

»Jeg forsikkrer Dig for, at Du tager fejl.«

De øvrige Underofficerer slog imidlertid Sagen hen,

og den syntes glemt. Der kom flere Artister til, og

Stemningen blev efterhaanden løftet, saa de modtog en

Indbydelse til, næste Dag, at besøge Russerne paa deres

Skib.

Som sagt saa gjort, den følgende Dag sejlede Kunst

nerne derud i to Færgebaade og gik ombord; kun én

blev ganske rolig siddende nede i Baaden, og var ikke

at bevæge til at bestige Skibet, hvor meget de saa end

lokkede for ham deroppe fra; det var Witzenti.

»Sejl mig hjem,« sagde han til Færgemanden, »jeg

vil i Tivoli og søge efter min Hue og min Trompet.«

Kort efter stod han velbeholden paa Toldboden, og

da Kollegerne spurgte ham om Grunden til,' at ikke en

gang de fyldte Pokaler havde kunnet rokke ham, svarede

han kun:

»Nei Tak, mine Venner, var jeg kommen op paa

Dækket under russisk Flag, var jeg bleven arresteret som

mistænkt, og Lænker, Knut og Sibirien havde været mig

vis, — saa vil jeg hellere spise mit tørre Brød i det lille

Danmark.«

Og heri gav Kammeraterne ham Ret.

Meget store Navne i Artistverdenen kan Tivoli vise

paa sine Plakater. Saaledes er S alo mo n s ky optraadt

derinde som Jockey og hans Hustru som Skolerytterske,

og ingen ringere end den store Cirkusejer Franc o ni i

Paris var i Slutningen af Sextierne engageret derinde

som Skolerytter, og arbejdede i romerske Ringe sammen

med unge Peter Busholm.