58 / 134
55
Folkemunde, brugte han en ganske ejendommelig Trafik.
Han tog en Anchiovisdunk, fik den tættet og malet rød
udenpaa, fyldte den saa med fin Cognak og anbragte en
lille Hane i den ene Bund, I et lille rødt Silkebaand
hang han den saa om Halsen paa sig, tog et fint Krystal
glas i Haanden, og vandrede hele Strøget igennem, spør
gende enhver nobel klædt Herre, om de ikke ønskede en
af Burgess’s fine Cognaker. De fleste afslog det, men
endel standsede virkelig og nød den tilbudte Læskedrik,
og da han saa underrettede dem om, at han optraadte i
Tivolis Cirkus, og snart skulde have Benefice, følte de sig
moralsk forpligtede til at gaa ind og se ham. Og de
fortrød det ikke, thi han var vittig, original og morsom.
Mærkelig nok lod Politiet ham uantastet foretage denne
Promenade et Par Gange, de saa kun smilende efter ham,
og en enkelt Betjent var ikke sen til at drikke en fin
Cognak fra hans Tønde inde i en Port.
Paa Turen ud ad Broen kom han til at støde til en
Barbers Skilt. Denne, som var en født Hannoveraner,
fo’r ud og begyndte at overfuse Burgess med Skældsord,
bl. a. kaldte han ham »en forrendt tysk Abekat«.
B. skubbede læmpelig til ham og Barberen satte sig ned
paa Stenbroen, men langt nede ad Broen kunde man
høre den tyske Gert Westphalers vrede Røst og Bekla
gelser over, at »saadan en tysk Landløber skulde have
Lov til at overfalde fredelige, indfødte, danske Borgere.«
Hvis man tror, at Hurtigløbersporten er noget nyt
for vor Tid, tager man storligen fejl. Ganske vist har
An d e r s e n og »Tel i kof f « høstet uvisnelige Laurbær
ved at overvinde alle de udenlandske Konkurrenter, der
vilde forbause det naive, danske Folk, ganske vist har de