53 / 134
50
Lykke, men de hører ogsaa til Artisternes Aristokrati,
hvis Indtægter er større end mangen Stamhusbesidders.
Som. en Modsætning til disse Artister, hvis Valgsprog
er
»Noblesse
oblige«,
vil
jeg
nævne
to
dygtige Kunst
nere, men som tilige var to af de værste Spasmagere,
der nogensinde har været engageret paa Tivoli. Deres
Navne er
G i
1
f or t og K
em b le.
Gilfort var en udmærket flink Linedanser, speciel paa
høj Line, men han var tillige en fortrinlig Clown. i Be
siddelse af et stort Lune. Som bekendt gaar der jevnlig,
især til Bømefester, et komisk Nummer med Dialog,
paa det aabne Teater i Tivoli, der hedder: »En morsom
Historie om en Abekat*. Heri var han Aben, og han
lavede denne Figur saa
morsom,
og naturtro, at det blev
en Tiltrækningskraft for Etablissementet, af første Rang.
En Aften løb Lunet imidlertid fuldstændig af med
ham. Allerbedst som han spillede Abe paa Teatret,
entrede han ud over Orkestret, løb ned imellem Publikum
og over i Tepavillonen hos Danielsen.
»G’ Aften, min gode Ven!« sagde han til sin Ven
Kemble, der stod og foredrog en engelsk Vise.
»G’ Aften, Abekat!« svarede denne.
»Maa jeg kysse Dine Damer?«
»Vær saa god!«
Og trods Damernes Protest omfavnede og kyssede
han dem alle i en Fart, og skyndte sig saa tilbage paa
Teatret, klattrende over Ryggen paa Publikum. Men hans
to Kolleger havde ■maattet improvisere en Masse oppe
paa Scenen, for at holde det gaaende til Aben kom til
bage, — de var lige ved at opgiveÆvret, da han ende
lig frelste dem ud af den prekære Situation.