56 / 134
hinanden med Brød i Hovedet, hørte til deres daglige
Sport, men deres sidste Bedrift her var dog vel stærk.
Udenfor det nu forsvundne »Krebsehus« i Tivoli sad
en skønne Dag et muntert Selskab, som skulde have
Klipfiskegilde. De kendte de to Artister og inviterede
dem til at deltage i Festen. Da den dampende Fisk
blev sat paa Bordet, er en af Deltagerne saa uforsigtig
at sige til dem: »Hør, gør nu lidt Løjer for os!«
»Well!« svarer de, og paa Kommando tog de fat i
Dugen, og slog en baglængs Saltomortale, saa Klipfisk,
Glas, Flasker og hele Opdækningen spredtes over Pladsen.
Der blev intet Gilde af den Dag, men de to Herrer
kunde ikke forstaa, at den Spas ikke var udmærket, og
at de kun ved en ilsom Flugt slap for en ordentlig Dragt
Prygl.
Nogle faa Dage efter rejste de til München, hvor de
skulde tiltræde Engagement paa en Variété. Direktøren
tog meget venlig imod dem, sagde, at om tre Dage
skulde de optræde, men om de vilde være hans Gæster
saa længe, mod at de beviste ham en lille Tjeneste.
»Well!« svarede de, »hvori bestaar den?«
»Jo, ser De, mine Herrer, min Hustru er en ud
mærket Sangerinde, og i Morgen Aften har hun Benefice.
Vilde De nu ikke i den Anledning købe et Par Buketter,
her er Penge til dem, og kaste dem op paa Scenen til
hende?«
»Well!«
»De forstaar jo nok, De er endnu ikke kendte her.
Folk troi, at det er to Beundrere, og man maa jo gøre
noget for at opmuntre Talentet.«
»Well! det skal ske.«