36
Tur gennem Rusland. De to tjente Penge som Græs,
og da Olsen kom her til København med Dvergen, impo
nerede han alle Venner og Bekendte ved at optræde i
et elegant Ridekostume: Gule, snævre Pantalons, lange
Ridestøvler, hvid Vest og Kjole med forgyldte Knapper i.
Admiralen blev forevist i Bazarbygningen og kørtes
hver Eftermiddag hen paa Etablissementet i en Barne
vogn med opslaaet Kalesche.
Olsen var imidlertid temmelig paahold'ende, og da
det var ham, der bestyrede den fælles Udgiftskasse,
havde han akkorderet med en Dreng om at køre Dvergen
hen paa Tivoli for en Betaling af 8 Sk. om Ugen. En
skønne Dag gjorde Knægten Skrue og vilde have Uge
lønnen forhøjet til i Mk., men Olsen tog ham blot i
Nakken og befalede ham at køre som sædvanlig. Drengen
kørte ogsaa ganske rigtig afsted, men da han kom lidt
ned ad Gaden, »løb han løbsk«, og ud for Frihedsstøtten
væltede han »Admiralen« med Ekvipage. Medlidende
Mennesker ilede til og forbandede den Skarnsunge, der
handlede saaledes med det uskyldige Barn, men stor var
Forbauselsen, da de fik rejst Vognen op, og en Mand
med vældigt Overskæg stak Hovedet ud af Kaleschen.
»Admiralen! Picolomini!« raabte Mængden, og under
dundrende Hurraraab blev han eskorteret til Tivolis Port,
hvor han afleveredes til Kontrollen.
Kort Tid efter blev de to Kompagnoner enige om
at gaa hver til sit, og Olsen tog Engagement paa Tivoli,
hvor han snart gjorde sig særlig bemærket som »uheldig
Frier«, »Skrædderen«, »Doktor«, »Notar« og i .lignende
Roller. Udenfor Scenen var han en ihærdig Leder af
Plaineforestillingerne. De fleste Københavnere vil kunne




