12 / 594
2
En Journalists Genvordigheder
gik paany paa Langfart, kom 1787 til St. Thomas, hvor
han begyndte som Huslærer for 3 Aar senere at blive an
sat som Lærer i Matematik, Regning og Skrivning ved
det derværende kgl. Institut. I Længden kunde han dog
ikke holde det ud ved denne Virksomhed. Da hans F a
der og Broder var døde, vendte han i 1791 tilbage, levede
indtil 1795 som Litterat i Maribo og flyttede derefter til
København. Efter eget Sigende havde han altid haft Lyst
til en »borgerlig Næring«, gik derfor
6
Uger til Hamburg
for at lære Bogtrykkerkunsten og aabnede 1797 et Bog
trykkeri i København.
Seidelin var et lyst og kvikt Hoved, en Mand med
Initiativ og Foretagsomhed, samtidig i et og alt et ægte
født Barn af Oplysningstiden, begejstret for dens Idéer om
Frihed og Fremskridt, om Oplysning og Tolerance. Be
standig følte han sig i Opposition til de Regerende. Da
han i August 1807 som Løjtnant i det borgerlige Artilleri
maatte drage i Felten mod Englænderne og i Forvejen
ønskede at beskikke sit Hus, udtalte han i Testamentet1)
et udtrykkeligt Ønske om, at hans Hustru — Frederikke
Vincentine, født Ratenhurg, Enke efter Skolelærer Bent
Schønberg paa Vemmetofte — til Lavværge vilde undlade
at tage »nogen Mand, der sidder i et kongeligt Kollegium,
ingen Procurator, Advokat eller Retsassessor, heller ingen,
der sidder i Magistraten eller er [en af de] 32 [Mænd],
endvidere ingen Præst.« Han skænkede et lille Legat til
Skolen i hans Fødeby; blev der truffet nogen Forandring
i hans Bestemmelser for det — »var det end af Landets
Regent« — skulde det imidlertid straks falde tilbage til
Familien.
Fart var der i Seidelin. Ikke tilfreds med at være
Bogtrykker, blev han Forlægger, Forfatter og Bladudgi
x) Dat. 14/s 1807. Indl. til Danske I\anc. 2. Dep. Regist..
bU
1811 Nr. 508. — Hvor der i det flg. citeres utrykte Aktstykker og
ikke andet udtrykkelig opgives, findes de i Rigsarkivet.