18 / 594
8
En Journalists Genvordigheder
Ikke engang Komedieplakater, Politikammerets ugentlige
Lister eller lignende maatte udkomme uden Bogtrykker
navn1). Samtidig gav man Politimesterens Tilsyn det vi
deste Spillerum2). Alene Skrifter, trykt i Udlandet paa
fremmede Sprog, blev unddraget hans vagtsomme Øje.
Med alle andre Publikationer skulde ban føre det skar-
peste Tilsyn. Af danske Skrifter, trykt i Udlandet, skulde
Boghandlerne tilstille ham det først ankomne Eksemplar.
Alle indenlandske Tryk, uanset paa hvilket Sprog de var
affattet, var undergivet hans Opsigt. Det samme gjaldt
nye Oplag af gamle Skrifter saa vel som Indlæg for Ret
terne og Ansøgninger til Kongen, naar de blev publiceret
ved Trykken. Var en Forfatter bleven dømt og derfor
kommet under Censur, blev Tilsynet ikke indskrænket til
Skrifter under 24 Ark, men omfattede hans samlede P ro
duktion. Naar en Skribent i Overensstemmelse med Fo r
ordningens §
8
havde anført sin Hjemmel, var Politime
steren ikke alene berettiget til at afæske ham Bevis for
Opgivelsens Rigtighed, men kunde, indtil nærmere Op
lysning eller højere Ordre var indhentet, standse Skrif
tets Salg.
Det skulde ikke engang blive ved disse Bestem
melser.
Skønt Domstolene i de følgende Aar i høj Grad delte
Regeringens Synspunkter og altid var tilbøjelige til at
fortolke de gældende Lovbestemmelser i Skribenternes
Disfavør3), varede det ikke længere end til 1805, inden
man ønskede nye Forholdsregler4). Denne Gang blev de
særlig rettet mod Datidens Skillingsviser og den perio
diske Presse. Til Trods for, at den daværende Kancelli-
0 Kancelliskr. til Magistraten Vio 1799. D. Kane. Brev 1799 Nr. 4537.
2) Kancelliskr. til Politimesteren 5/io 1799. Fogtman.
3) Jvnf. min anf. Art. i Tilskueren 1916 II. S. 275.
4) Det lig. D. Kane. 2. Dep. Registr. 18/io 1805 Nr. 1312. med Indl.
Schou: Forordninger.