19 / 594
En Journalists Genvordigheder
9
præsident F. J. Kaas nærede levende Forbitrelse over Vi
sernes unægtelig ofte stærkt personlige Indhold, lykkedes
det dog ikke Københavns Politiret at faa Gadeviserne
underkastet en formelig Censur. Med Rette erklærede
Generalprokurør Gold ikke at kunne indse, hvorfor en
Visemager skulde have mindre Frihed til at lade sine Ar
bejder trykke end enhver anden. Derimod blev der ved
Plakat af 18. Okthr. 1805 udstedt Forhud mod al Udraa-
ben og Syngen paa Gaderne med Viser, Bøger, Almanak
ker og Fortællinger. Farligere var det samtidige Angreb
paa Aviserne. Med Forbudet mod at indføre Rygter om
almindelige eller offentlige Foranstaltninger eller om
Borgernes huslige Stilling og private Liv var Pressen i
Virkeligheden bleven afskaaret fra enhver Kritik. Anke
over en fuldbyrdet Regeringshandling var saa nogen
lunde forhindret ved Anordningen af 1799; betegnedes
Forhaandsmeddelelser som »Rygter«, var ogsaa en fore
byggende Kritik udelukket.
Det var kun en naturlig Konsekvens af alle disse Be
stemmelser og af den overordentlige Forøgelse af Politi
mesterens Forretninger, som kunde forudses at blive Føl
gen, naar der allerede i 1799 var bleven udnævnt en sær
lig Embedsmand — Sekretær i Generaltoldkammeret
F.
Stoud,
som — med en Gage paa 400 Rdl. — fik til Opgave
at bistaa Politimesteren med at gennemgaa de i Køben
havn udkomne Skrifter1). Faa Aar efter foranledigede
imidlertid Politimesteren — nu Hans Haagen — at Stoud
blev fritaget for det sikkert baade byrdefulde og pinag
tige Hverv, som i Stedet gik over til Politirettens Medlem
mer, hvis Funktioner i Forvejen stod i nærmeste Fo r
bindelse med Politimesterembedet, og som desuden i
højere Grad end en Toldkammerembedsmand maatte for
modes at besidde de nødvendige juridiske Kundskaber.
Politirettens Assessorer tog med Glæde imod det nye
’) D. Kane. Brev s/io 1799 Nr. 4677.