21 / 594
En Journalists Genvordigheder
11
Hvis den ikke er altfor ussel, skriver han1), burde Politi
mesteren aldrig have tilladt et slig »Monument af Trykke
frihedens Tøilesløshed«. Et Flyveblad af P. A. Heiberg
stempler han som »overmaade skammeligt«2), et Flyve
blad af Kancelliraad Holm som saa »afskyeligt«, at det
aabenbart er Forfatteren »en behagelig Tiidsfordriv at
udspyde Galle og Gift«3). Horrebows »Jesus og Fornuf
ten« vækker hans levende Uvilje og aflokker ham det op
rigtige Ønske »at qvæle [det] i Fødselen«4). Bestandig
maner han Kancelliet til kraftig Indgriben. Til skurvede
Hoveder — skriver han5) — hører der skarp Lud. Frygt
maa der jages i disse Mennesker. »Hvortil det Smørerie
i en Stat, hvor en hver kan faae Ret, hvor en hver finder
Vei til Kongen aaben . . . . Kun ingen Skaansel og dette er
forbi«.
Som bekendt blev det ikke ved Truslerne. Ikke
alene maatte P. A. Heiberg og Malthe Conrad Bruun med
livsvarig Landflygtighed bøde for deres dristige Skrive
rier. Ogsaa en hel Række mindre ansete Forfattere og
Skribenter paadrog sig Retssager og Domfældelser6). Bog
trykker Wandal i Aalborg blev for en Artikel i Jvdske
Efterretninger idømt en Bøde paa 20 Rdl. Det hjalp ham
ikke, at Seidelin for »sin Kunstbroder og Ven« hos den
franske Gesandt Grouvelle udvirkede en Skrivelse, som
erklærede den paaklagede Artikel »fri for alt Anstød imod
Republiken«7). Bogtrykker Michaelsen i Helsingør, som
i det lokale Blad havde fremsat den dog tilsyneladende
ret uskyldige Bemærkning, at et engelsk Kunstberidersel
skal) ved et Optog gennem Byen i den Grad havde for*) Brev fra Kronprinsen til Brandt 28/s 1799. Herlufsholms Bibliotek.
2) do. 24/i 1799. Smstds.
8) do. 14/s 1799. Smstds.
4) do. 15/io 1799. Smstds.
5) do. 21/s 1799. Smstds.
6) Se Seidelins »Litterærkrønike« i Læsendes Aarbog, passim.
7) Smstds. 1799 S. 77.