24 / 594
14
En Journalists Genvordigheder
en nidkær Kirkens Mand, Pastor Mourier, ved den refor
merte Kirke, nøjedes man med at tildele Præsten en Advar
sel og lod Seidelin slippe for videre Tiltale1). Endnu i
1804 maatte Seidelin paa Magistratens Forlangende gøre
nærmere Rede for en Artikel i P o l i t i v e n n e n s Nr.
345 om Byens Brændepriser2) og Aaret efter for en Med
delelse i D a g e n s Nr. 76 om Forholdene i Tønning3).
Særlig farlig tegnede det, da Generalguvernøren paa de
vestindiske Øer, Oberst Miihlenfeldt, omtrent samtidig
klagede over en Artikel i D a g e n s Nr. 26, som omhand
lede smaa Nationers svigtende Evne til at sikre deres Ko
lonier og indeholdt en — i Betragtning af Begivenhederne
1801 — noget nærgaaende Bemærkning om Koloniguver
nørers og Kommandanters Tilbøjelighed til »paa Kujon-
og Niddingeviis at overgive de kostbareste Besiddelser
uden at løsne en Kanon«. Til Held for Seidelin var han
dog i Stand til at meddele sin Kilde og give Udtalelsen en
saadan Forklaring, at han slap for Ubehageligheder1).
I en Række andre Sager paadrog Seidelin sig baade
Sagsanlæg og Domfældelse.
Allerede i 1799, den 16. Januar, blev han af Højeste
ret idømt en Bøde paa 300 Rdl. for at have trykt Malthe
Conrad Bruuns: »Bevis at en Monarkisk Regjering ikke
er forbunden til at bortgive Embeder efter de Søgendes
Duelighed«5). Da Forfatteren var bortrejst, holdt man sig
til Bogtrykkeren. To Aar efter blev han anklaget af den
bekendte Kommandørkaptajn Hohlenberg for som Fo r
lægger for en Marquis Ducrest at have udgivet et Par
Pjecer, som indeholdt en Kritik af Hohlenbergs Skibskon
0 D. Kane. 2. Dep. Breve 27/o 1804 Nr. 1427 b. og
u h
1804 Nr.
1566 med Indl.
2) do. 15/i2 1804 Nr. 2776 og 19/i 1805 Nr. 105.
3) do. 22/'
b
1805 Nr. 1160 og 8/e 1805 Nr. 1298.
4) do. 27s 1805 Nr. 1971 og n /ø 1805 Nr. 2148.
5) Højesterets Voteringsprot.