29 / 594
En Journalists Genvordigheder
19
Mine ideligen mødende Uhæld, det Had, jeg tydeligen
endog hos Mægtige sporede, have for Øjeblikke gydet Galde i
m in Skæbnes Bæger. Dog den Nytte, jeg stiftede, mange gode
Borgeres Agt, den Ret, man lod m ine Hensigter vederfares i
tydske og franske Skrivter, senere D. Højvelb.s gunstige Ad
færd trøstede mig; ja! hvi ikke sige det? Jeg har endog næret
det Haab engang at see mine Bestræbelser paa en eller anden
Maade værdigede m in Konges Opmærksomhed og Opmuntring.
Dersom jeg da har bidraget til vor Typographies For-
skjønnelse, har gavnet vor Litteratur, har skrevet mod en
Mængde Uordner og Ubekvemheder, har gjort Forslag, som
paa højere Steder ere fundne Opmærksomhed værd, har ud
bredt anstændig Patriotism e og publik Spixit, dersom jeg
vel af Iver har brugt uforsigtige Yttringer mod en Medborger,
men a l d r i g v æ r e t a n k l a g e t f o r m i n d s t e Y t-
t r i n g m o d R e g j e r i n g e n , saa tør jeg ansee mig som
en gavnlig Borger og værdig at yndes af den Mand, der staaer
i Spidsen for vort øverste Justitskollegium .
Denne behagelige Tanke lover mig D. H.s formaaende T als
mandskab til m ine Blades Fordeel, saalænge De troer, at jeg
kan gavne med samme.
D.
H. tilgive den Dristighed, Deres egen gode Adfærd imod
mig har aarsaget, og troe mig
med dybeste Højagtelse
Kbhvn. d. 8. Nov. 1804.
D.
H.dsærbødigste og hengivenste
Iv. H. Seidelin.
Noget Resultat opnaaede Seidelin dog ikke ved sin
Henvendelse. Kancelliet var nok tilbøjelig til at lade
Naade gaa for Ret. Det var klar over, at et Sagsanlæg
sandsynligvis vilde medføre, at den uheldige Bladredak
tør blev dømt til at have sit Bogtrykkerprivilegium to r
brudt og derved aldeles vilde »blive sat ud af sin Nærings-
vei og en heel Familie for bestandig giort ulykkelig«. Sa
gens Bortfald kunde det dog ikke udvirke. »Vi finde in
gen Anledning til at fritage Bogtrykker K. H. Sejdelin for
den Action, som hans Forhold maatte give Anledning til«,
lød den kgl. Resolution. I første Instans — den 4. Fe