22
En Journalists Genvordigheder
Chargé d ’affaires faaet Ordre til i samtlige Aviser at ind
rykke en Artikel til Forherligelse af Czar Alexanders Po
litik. Senatet i Hamburg forsøgte Modstand, men maatte
bøje sig for Gesandtens Erklæring, at et russisk Troppe
korps allerede havde kejserlig Ordre til at lade Byen føle
»le mécontentement Impériale«. Derefter kom Turen til
Altonaer Bladet l’A b e i l l e d u N o r d , i hvis Nr. for
2 2
.
November man ligeledes forlangte Aktiklen optaget. Da Ge
sandten nødvendigvis maatte indberette Sagen, gav Rege
ringen selvfølgelig Afslag. Artiklen indeholdt en Række
Udtryk, som var ganske utilstedelige, og hele Situationen
vilde blive uudholdelig, om Bladudgiverne skulde være
nødt til »ihre Blätter in Folge fremder Requisition zum
Organ politischer Streitigkeiten zu machen«. Uheldigvis
maatte Gesandten nogle Dage senere indberette, at den
paagældende Artikel — trods det strenge Tilsyn — var
bleven offentliggjort.
Trods al mulig Omhu var det alligevel umuligt for
Regeringen og dens Embedsmænd helt at forhindre, at
der i Altonaer-Bladene fremkom Artikler, som vakte Ge
sandternes Misfornøjelse. Snart var det den franske Uden
rigsminister Talleyrand, som gjorde den danske Pariser
gesandt opmærksom paa deres formentlig franskfjendt
lige Skriverier og krævede Aviserne undertrykt eller sat
under streng Censur, snart den spanske Udsending Yoldi,
som gentagne Gange fandt sig foranlediget til at anke
over l ’A b e i l l e d u N o r d . Regeringen gjorde sit Bedste
for at imødekomme de flittige Diplomater. De franske
Klager fandt den højst ubehagelige og paalagde Redaktø
ren at vise den yderste Forsigtighed. Paa den spanske
Note svarede den med en Anvisning til Altonas Overpræ
sident at give Redaktøren en Advarsel og Paamindelse
om for Fremtiden ganske at afholde sig fra Bemærknin
ger, som kunde være krænkende for de fremmede Rege
ringer.




