En Journalists Genvordigheder
21
kalde Kancelliets eller Domstolenes Bistand. At det for
Pressemændene, under de europæiske Magters stadig
voksende Forbitrelse, var saa at sige umuligt uden Anstød
at passe deres Arbejde, havde Uden rigsdepartementet in
gen Forstaaelse af. Om større eller mindre Frisind var
der ikke Tale, kun om Ængstelse og Lyst til at undvige
alle Ubehageligheder.
Særlig vanskelige var Forholdene i Altona. De for
skellige Aviser: A 1
1
o n a e r-M e r c u r i u s , G a z e t t e
d ’A 1
1
o n a, l’A h e i 11 e d u N o r d og F r a n k r e i c h
var ikke alene underkastet de forskellige Hamburgge-
sandters aarvaagne Opmærksomhed, men tillige ved flere
Lejligheder udsat for haardhændede Forsøg paa at frem
tvinge Optagelsen af Artikler, som snart den ene, snart
den anden Diplomat ønskede frem i den neutrale Presse.
Gentagne Gange maatte de lokale danske Embeds-
mænd værge Udgiverne mod direkte Overgreb1). I 1803
paalagde den franske Gesandt Reinhard uden videre Re
daktøren af A l t o n a e r M e r c u r i u s at bringe en Arti
kel fuld af fornærmelige Udtryk mod Kongen af England
og den engelske Regering. Kun ved Overpræsident Ste-
manns Omhyggelighed lykkedes det at forhindre Skanda
len. Aaret efter forsøgte den russiske diplomatiske Repræ
sentant at gaa den officielle Vej og forsøgte gennem A. G.
v. Eyben, dansk Gesandt i den nedersachsiske Kreds, at be
væge l ’A b e i 11 e d u N o r d til at optage en officiel Note-
veksling. Da Regeringen fik Sagen forelagt, gav den vel
sit Minde til Offentliggørelsen, men sendte samtidig Ge
sandten en Reprimande, fordi han laante Haand til en
Foranstaltning, som let kunde bringe Regeringen i en
tvetydig Stilling. Et endnu alvorligere Tilfælde forefaldt
i Vinteren 1805. Af sin Regering havde den russiske
J) Til det flg. er Kilden: Ud. Dep. Alm. Korr. Sager. Litt. L.
Litteraria. II. 1800—09.




