34 / 594
24
En Journalists Genvordigheder
franske M o n i t ø r formentlig skyldtes »en næsvig og
narrisk Hamborger«1).
III.
I Danske Kancelli havde Stemningen i nogen Tid væ
ret Pressen forholdsvis gunstig. Den stærke Ophidselse,
som havde ledsaget Udstedelsen af Presseanordningen af
27. September 1799, var efterhaanden veget Pladsen for en
Erkendelse af, at Skribenterne nok kunde begaa Ubesin
digheder, men i Virkeligheden bøjede sig lydigt for Rege
ringen og dens Love. Et Einbedsskifte havde ogsaa øvet
sin Virkning. Som Kancellipræsident var Chr. Brandt
den 19. Oktober 1799 bleven efterfulgt af den tidligere
norske Stiftamtmand, senere Førstedeputeret i General
toldkammeret,
Fredrik Moltke.
Ikke alene viste denne
Mand gennem sit Forhold til Johannes Ewald, at han
havde Sans og Interesse for Aandslivet og dets Mænd; i
hele sin Støbning var han friere og mindre bureaukratisk
end sin Forgænger. Hans spændte Forhold til Chr. Col-
bjørnsen har sikkert ogsaa bidraget til at kølne hans
Begejstring for en Lovgivning, som fortrinsvis var Gene-
ralprokurørens Værk. Ved Nytaarstid 1804 indtraadte
imidlertid et nyt Embedsskifte. Den latente Bitterhed
mellem Kollegiets to mest fremstaaende Ledere hidførte
omsider en Konflikt, som nødvendiggjorde en Forandring.
Colbjørnsen afløstes som Generalprokurør af
Chr. Cold
og gik over i Stillingen som Justitiarius i Højesteret, me
dens Fredrik Moltke, som blev udnævnt til Præsident i
Generaltoldkammeret, efterfulgtes af
F. J. Knas,
tidligere
norsk Stiftamtmand og Justitiarius i Højesteret. Den nye
Præsident var neppe i særlig Grad tilbøjelig til at forfølge
Skribenterne, men han var god Bureaukrat og derfor ube
hagelig berørt ved enhver Ubehagelighed, som forstyrrede
hans Cirkler. Han var langtfra uden Dygtighed, men
') Ud. Dep. Alm. Korr. S. Litt. L. Litteraria. II. 1800—09.