28
En Journalists Genvordigheder
ten af 18. Oktober, erklærede lian, var ganske overflødig.
Selv om den paaankede Meddelelse viste sig urigtig, var
der ikke sket nogen Ulykke. »Minima
11011
curat Prætor«.
Værre var det, at han benyttede Lejligheden til et vold
somt Angreb paa den officielle Kollegialtidende, som redi
geredes af to af Kancelliets fornemste Embedsmænd. Var
Meddelelsen rigtig — hvad Kancelliet selv maatte vide —
var den kun til Skade for dette Blad, der kom for sent og
derved »synes at tabe i den Celebritet, som dets Udgivere
paastaaer, og som det Offentlige ene kan afgøre, om det
tilkommer.« Tydeligere lod det sig ikke antyde, at Kan-
celliembedsmændene af Konkurrencehensyn var Seidelin
paa Nakken. Endnu voldsommere reagerede Politimeste
ren overfor Kancelliets Betegnelse af Domsmeddelelsen
som »aldeles falsk«. Kan man hefte dette Prædikat paa
Seidelin — skriver han — »saa forekommer det mig med
mere Rigtighed at kunne anvendes paa Collegial-Tidendes
Udgivere, som upaatalt den ene
8
te Dag have anført Folk
som allernaadigst udnævnte til Etats- og Justitsraader, og
den anden
8
te Dag have anført blandt Rettelser: Læs vir
kelig. I Sandhed have de Mænd været degraderede i de
res Værdigheder, indtil Udgiverne af denne Tidende fandt
for godt at rette denne Feil, og følgelig [have de] skadet
disse Mænd«.
Selvfølgelig maatte Politimester Haagen efter disse
Udtalelser være forberedt paa en Reprimande1). Kancel
liet mindede ham da ogsaa paany om Plakaten af 18. Ok
tober 1805 og lod ham vide, at det var dets Pligt at vaage
over, at Kongens Befalinger blev overholdt. Skarpere og
mere direkte lød Svaret paa hans Angreb paa Kollegial
tidende og dets Udgivere. »løvrigt finder Cancelliet sig
— hedder det — opfordret til at erindre Dem
0111
, at det
ikke sømmer Kongens Embedsmænd i deres Skrivelser
og Beretninger til Hans Majestæts Collegier at indblande
Anf. Brev fra D. Kane. til Haagen
21/12
1805.




