En Journalists Genvordigheder
33
gik ham nærmere - paa Klingen, navngav han som sin
Hjemmelsmand den lundensiske Professor Munck af Ro-
senschøld. Som Kaas bemærkede, pegede denne Oplysning
ganske vist snarere i Retning af »en litterair Nyheds
Kræmmer end en Favorit af Kongen«. Forskellige Udta
lelser viser dog, at man ikke derfor lod Mistanken falde,
men stadig gik ud fra dens Berettigelse.
Baade for Seidelin og Politimester Haagen var Sagen
alvorlig nok. Den første var i Forvejen under Tiltale og
stod i Fare for at miste sit Bogtrykkerprivilegium; den
sidste havde vel for nylig redet Stormen af, men kunde
vide, at hans Overordnede i Kancelliet neppe var ham
gunstig stemt. I rigtig Erkendelse af Kronprinsens Til
bøjeligheder valgte de begge at erkende deres Forseelser.
Straks i det følgende Nummer af D a g e n tilbagekaldte
Seidelin den farlige Sætning og ansøgte samtidig om at
faa Aktionen standset1). Heller ikke Politimesteren gjorde
Forsøg paa at tilsløre sin Fejltagelse. »Jeg har — skrev
han til Kronprinsen2) — intet andet til mit Forsvar at
fremføre end det, jeg henter fra en menneskelig Feylta-
gelse; jeg tilstaaer heel vel, at min Feyltagelse kan volde
mange Ubehageligheder. Jeg iiler med at udbede mig
Deres Kongelige Høyheds naadigste Tilgivelse«.
Disse Henvendelser var ikke overflødige. Kancelliets
Embedsmænd havde ikke glemt deres Mellemværende med
Københavns Politimester og har sikkert med Glæde grebet
Lejligheden til om muligt at faa Oprejsning for deres sidste
Nederlag. Skønt Kancellipræsidenten udtrykkelig bad
Kronprinsen endnu en Gang at vise Skaansel mod Haa
gen, viser hans Beretning3), at ban med Glæde fulgte den!) Seidelins Ansøgninger til Kongen og til Kronprinsen 27/o 1806.
2) Skr. fra Haagen til Kronprinsen 20/9 1806. Kronprins Frede
riks Arkiv. Indk. Sager til Mem. Prot. II. 1806 Nr. 1062.
8)
Brev fra Kaas til Kronprinsen 2|,
o
1806. Jvnf. Skr. fra D. Kane.
til Kronprinsen 27/ø 1806. Indl. til D. Kane. 2. Dep. Brev Nr. 2053.
3




