48 / 594
38
En Journalists Genvordigheder
som Kronprinsen bestemte, at der intet videre skulde
foretages.
/Alligevel var han ikke tilfreds. Selv
0111
han person
lig var sluppen helskindet ud af sine Konflikter med de
forskellige Kollegier, var Retssagen mod Seidelin stadig
gaaet sin Gang. I sin hypokondre og bitre Sindsstemning
følte han det som en Forsmædelse og havde Fornemmel
sen af ved at have undladet Indskriden at bære Skylden
for Redaktørens Forseelse. Seidelin — skrev han1) —
»er en Fusentast, men ikke ond. Jeg har mange Beviser
for hans gode Villie for Regieringen og det Offentlige«.
Ogsaa hans egen Stilling blev umuliggjort. At Sagen var
bleven paadømt ved Hof- og Stadsretten var slemt; værre
dog, at den derefter var bleven appelleret til Højesteret.
»Hvordan det end gaaer, er ieg compromitteret, og det
skulde inderlig krænke mig, om nogen formedelst min
Oversigt skulde blive ulykkelig. Deres Kongelige Højhed!
Jeg beder sieldent, næsten aldrig,
0111
noget, opfyld min
Begiering, hvorpaa min Rolighed, min Ære, saameget be
roer«. At det under disse Forhold maatte gøre et sønder
knusende Indtryk paa Haagen, da Højesteret den 14. J a
nuar dømte Seidelin til Fængsel, ligger lige for. I sin op
hidsede Sindsstemning følte han det, som om alle Myn
digheder havde sammensvoret sig om at gøre hans Stil
ling uholdbar og besluttede at tage sin Afsked.
Hans Skrivelse til Kronprinsen, affattet Dagen efter
Højesteretsdommen, vidner om hans Sindsstemning2) .
Hele det foregaaende Aars Lidelser og Vanskeligheder
taarner sig op for ham. Af det Danske Kancelli — skri
ver han — er jeg bleven »anseet for en Skive, man best
kunne skyde til Maals efter. . .. F ra andre Offentligheders
Side har man ikke taget i Betænkning at foreslaae mig til
*) Anf. Skr. fra Haagen til Kronprinsen 8/i 1807.
2)
Skr. fra Haagen til Kronprinsen ,5/i 1807. Kronprins Frederiks
Arkiv. Indk. Sager til Mem. Prot. I. 1807 Nr. 203.