51 / 594
En Journalists Genvordigheder
41
haane de regierende Personer eller, uden at nævne sin
Hiemmel at tillægge saadanne Regieringer uretfærdige og
skammelige Handlinger«. Da denne Bestemmelse imid
lertid gentagende Gange havde voldt Vanskeligheder,
foreslog Kancellipræsidenten en ny: »at Indrykkeisen af
Efterretninger, som indeholde Fornærmelser mod frem
mede Magter, der staae i venskabelig Forbindelse med de
danske Stater, ingenlunde kan ansees hjemlet derved, at
saadant tilforn har været fremført i andre offentlige
Blade, da enhver Redacteur eller Udgiver staaer til An
svar for sine Handlinger«. Tilsyneladende var det yderst
uskyldigt, naar det samtidig blev foreslaaet at tillade Po
litimyndighederne, om Redaktør og Forfatter skulde
ønske det, forinden Trykningen at gennemse Manuskript
eller Korrektur. I Virkeligheden vilde der dog derved
blive aabnet Adgang til en Slags halvt frivillig Censur,
som yderligere indskrænkede Pressefriheden.
Efter Ordre fra Kronprinsen1), som fandt, at man
ikke ved almindeligt Kancellicirkulære kunde »give noget
Lovhud en Fortolkning, der ikke ligefrem lader sig ud
lede af Lovgivningens Ord og Mening, men snarere inde
holder en Udvidelse af samme eller et Tillæg til samme«,
blev derpaa den
1 0
. og 13. Januar 1807 udsendt en Skri
velse, som, næstefter at give Adgang til den foreslaaede
frivillige Forhaandscensur, anmodede samtlige Overøvrig
heder om at indskærpe Politimesteren at sørge for Over
holdelsen af Trykkefrihedsanordningens §§ 26 og 272).
Samtidig medfulgte et særligt kongeligt Reskript, som
skulde forehygge Fornærmelser mod fremmede Regerin
ger3):
»Da Vi efter Vore Neutralitets G rundsæ tninger ingenlunde
*) Skr. fra Kronprinsen til D. Kane. 6/i 1807. Kronprins Frede
riks Brevkopib. Nr. 6.
2) Fogtman: Reskripter.
3) Smstds.