52 / 594
42
En Journalists Genvordigheder
kunne tilstæde, at Vore U ndersaatter bidrage til ved T rykken at
udbrede, hvad krigsførende Magters U ndersaatter alene kunde
have F rih ed giensidig at offentliggiøre, saa ville Vi . . . have
Dig alvorligen befalet . . . at standse F orhandlingen og Udde
lingen af enhver Tidende, sam t af ethvert periodisk Blad eller
Skrift, der m aatte indeholde nogen Beretning, Bemærkning el
ler Udladelse, som kan ansees at være fornæ rmelig eller for-
haanende fo r nogen fremmed Magt, Fyrste eller regierende
Person, og det uanseet at F orfatteren, Oversæ tteren eller Udgi
veren m aatte paaskyde andre offentlige Blade eller Skrifter
som sin Hiemmel for slige Artikler«.
IV.
Ved Krigens Udbrud i August 1807 indlededes en ny
Fase i Presselovgivningens Historie. Ikke alene fulgte
Regeringen Eksemplet, som i de foregaaende Aar var ble
ven givet af de forskellige krigsførende Magter, og søgte
gennem diplomatisk Indskriden at forhindre, at der i Ud
landets Aviser og periodiske Blade fremkom Meddelelser,
som af militære eller politiske Grunde vakte dens Ube
hag. Endnu mere maatte det dog være den magtpaalig-
gende, at Landets egne Presseorganer afholdt sig fra alle
Tilkendegivelser, som indeholdt Oplysninger, der kunde
være Fjenden til Nytte.
En Regn af Kancellicirkulærer — delvis fremkaldt
ved Meddelelser i D a g e n og andre Aviser — stræbte at
forebygge slige Uheld. Allerede den
8
. December 18071)
blev det som Hovedregel indskærpet, at der ikke i Bladene
maatte fremkomme nogen Efterretning, som kunde give
Fjenden Oplysning »om en forehavende Foranstaltning
eller Indretning til det Offentliges Gavn eller Sikkerhed«,
endsige om militære Forholdsregler, af hvad Art tænkes
kunde, specielt om Anlæg af Batterier, Orlogsskibes Tog
ter eller Kaperes Styrke. En Række andre og mere spe
cielle Kundgørelser fulgte efter. Den 19. April 18082)
x) Fogtman: Reskripter.
2) Fogtman: Reskripter.