47 / 594
En Journalists Genvordigheder
37
ved Højesteret, »ved Udfaldet af hvilken han mueligen
vil blive sat ud af Stand til oftere at forsee sig paa lige
Maade«; med Hensyn til den sidste var Spørgsmaalet
vanskeligt og Fortolkningen af de gældende Love yderst
omstridt.
Politimester Haagen fastholdt sin sædvanlige Frem-
gangsmaade: med Hensyn til Kollegiernes Klager at sætte
haardt imod haardt, men paa Kronprinsens Anker at svare
med Undskyldninger og underdanig Afbigt. Udenrigsde-
partementets Skrivelse — erklærede han1) — var »affat
tet i en saa afgiøren de og bestemt Tone«, at han som Cen
sor var afskaaret fra at svare paa den, men maatte hen
vise til Lovene og haabe, at disses Bestemmelser »vil være
nok til min Retfærdiggiørelse, uden at være udsat for en
vilkaarlig Irettesættelse eller Bebreidelse«. Samtidig søgte
han i en udførlig Redegørelse, stilet til Kronprinsen, at ret
færdiggøre sin Optræden og formilde sin Herre2). Den
offentlige Tone var bleven slemt forgrovet — indrømmede
han — men fulgte kun Eksemplet fra oven. »Lige som
Kabinetterne have adopteret et Sædelighed og Anstændig
hed fremmed Sprog, saaledes have Styverfængere i Skriv-
ter giort det samme. En Marat, en Robespierre fandt Til
bedere og Forsvarere; hvorfor skulde ikke et Sprog, en
Tone, som er den letteste at skrive i, finde det samme?«
Som yderligere Undskyldning anførte han de uklare Lov
bestemmelser og fremhævede den uheldige Omstændig
hed, at Censors »maa trykkes« blev paaført Bladenes for
skellige Numre og derved gav de fremmede Diplomater
Anledning til at betegne dem som officielle.
Politimester Haagen bar for saa vidt Sejren hjem,
x) Skr. fra Haagen til D. Kane. 6/i 1807, Indi, til D. Kane. 2.
Dep. Registr. 10/i 1807 Nr. 58.
2) Skr. fra Haagen til Kronprinsen 3/i 1807. Kronprins Frede
riks Arkiv. Indk. Sager til Mern. Prot. II. 1807 Nr. 59.