32
En Journalists Genvordigheder
derik Vilhelm III.s Forslag om russisk Mægling skulde
have givet det haanlige Svar, »at han ikke skulde troe, at
han subordinerede under Rusland, saa som Kongen i
Preussen selv under Bonaparte«. Skønt der ikke af den
preussiske Gesandt var bleven fremsat officiel Klage, be
sluttede Udenrigsdepartementet straks at gribe ind for
0111
muligt derigennem at afværge videre Ubehageligheder.
I det foreliggende Tilfælde var der tilmed det særlige
Moment, at Regeringen i Indrykkeisen af den odiøse Be
mærkning øjnede en svensk Intrige, som den havde Lyst
til at forpurre. Forholdet mellem Danmark og Sverige
var i disse Aar lidet venskabeligt. Skønt fælles Interesser
naturligt maatte have henvist de to Nabostater til intimt
Samarbejde, var deres gensidige Mistillid stadig levende
og voksede ikke mindst som Følge af den svenske Konges,
Gustaf IV.s irritable og uligevægtige Sind. Et svensk Fo r
bud mod Indførelsen af dansk Litteratur føltes som en
bitter Krænkelse. Det er karakteristisk, at et omtrent sam
tidig Brev fra Kronprinsen til Kancellipræsident Kaas1),
som paalagde ham at drage Omsorg for, at Aviserne ikke
bragte Angreb paa noget kronet Hoved, udtrykkelig til
føjede: »Kongen af Sverrig undtagen, som idelig forbyder
vore Skrifters Indførsel«. At Kancellipræsidenten mente
at have bemærket, »at Tonen i Bladet Dagen har paa no
gen Tiid forandret sig meeget til Fordeel for Sverrig«,
kunde kun forøge hans Mistanke om, at man i svenske of
ficielle Kredse havde benyttet Dagen som Talerør. Ud
spurgt af Politimester Haagen bekræftede Seidelin Fo r
modningen og erklærede, at den gengivne Anekdote var
bleven ham tilsendt fra »en af Kongen af Sverrigs Favori
ter i den Hensigt at giøre den bekiændt«2). Da man senere
*) Brev fra Kronprinsen til Kaas 28/9 1806. — Kaas’ og Kron
prinsens Brevveksling findes i Rigsarkivet, Kaas’ Breve i Kongehusets
Arkiv, Kronprinsens i Kaas’ Privatarkiv.
2) Brev fra Kaas til Kronprinsen 4/io 1806.




