44
En Journalists Genvordigheder
marks nu værende Krigstilstand for Øie« og derfor ikke
tillade nogen Artikel, »som maatte indeholde Raisonne
ments eller Efterretninger, der under Krigstilstanden
kunde være skadelige ved at give Fjenden Oplysninger,
han ei bør have, eller ved at svække og tilintetgjøre den
offentlige Tillid og den National-Aand, som burde be
sjæle hver sand dansk Mand til dobbelt Anstrængelse
under Fædrenelandets nærværende Stilling«. At et sligt
Paabud var ganske ubestemt og Fortolkningen derfor
yderst vilkaarlig, tog Regeringen sig meget let. Som Kan
celliet ved Lejlighed bemærkede1), maatte man gaa ud
fra, at Censurmyndighedernes Kundskaber og de Oplys
ninger, deres Embedsstilling forudsatte, var dem tilstræk
kelig Vejledning, »ligesom H. Mjst. ogsaa anseer det vist,
at den Avisskriver, der kjender Allerhøystsammes Villie
og ikke besidder Klogskab nok til at undgaae Overtrædel
ser af samme, aldeles mangler Kald til at være politisk
Skribent.«
Alligevel gjorde Regeringen sit til at vejlede Pres
sen2). Paa Forslag af Udenrigsdepartementet blev det i
1808 overdraget en af dets tidligere Embedsmænd, Sekre
tæren i Ordenskapitlet, Legationsraad
Mantheij,
at udgive
en særlig Avis, som stod direkte under Departementets
Censur og af dette blev forsynet med alle nødvendige Op
lysninger. Manthey traadte i Forbindelse med Brødrene
Berling, hvis Berlingske Tidende derefter antog Navnet
D e n d a n s k e S t a t s t i d e n d e og saaledes fik til
Opgave at tjene til Kilde for Landets øvrige Blade og
derigennem virke hen til, at ogsaa disses Udtalelser blev
»in Uebereinstimmung mit der wahren Lage der Dinge
und jn it den Gesichtspuncten, den Absichten und dem In
teresse der Regierung«. Dette Blad skulde dog ikke
’) Kancellicirk.
1Je
1808. D. Kane. 2. Dep. Brev Nr. 2270.
Til det tig. findes Akterne i Ud. Dep. Alm. Korr. S. Lit. T.
Tidender og Aviser IV. 1773— 1848.




