59 / 594
En Journalists Genvordigheder
49
en Tid, da Napoleon var Kongens mægtige Allierede og
England hans bitre Fjende. Selv om der endnu ved Lej
lighed kunde falde Advarsler af1), var Tonen bleven en
anden og adskillig mere hensynsfuld. Da Seidelin i Vin
teren 1807 blev affordret en Erklæring om nogle Medde
lelser, han havde bragt om engelske Flaadebevægelser,
erklærede Kancelliet saaledes paa Forhaand ikke at
tvivle om, at Udgiveren til Hjemmel havde paalidelige Kil
der2). Endnu tydeligere aabenbaredes Omslaget, da Sei
delin i 1811 ansøgte om paany at faa Tilladelse til ved
egne Redskaber og Folk at trykke sine Blade. Hos alle
Myndighederne mødte han idel Venlighed3). Censoren
udtrykte Tilfredshed med den Aand, der herskede i hans
Blade. Andre fremhævede hans Dygtighed som Bogtryk
ker, medens selve Kancelliet karakteriserede ham som »en
talentfuld og kundskabsrig Mand, . . . hvis periodiske
Blade ere læste med almindelig Interesse«, og som nu,
»da han saa længe for sin Uforsigtighed har bødet ved
Savnet af sit Privilegiums Brug, fortjener at tilstaaes den
ansøgte Naade, der ikkuns er en Deel af det, som er ham
fradømt«.
Desværre for Seidelin kom han kun i ringe Grad til
at føle Virkningen af dette Omslag. 3 Dage efter, at P ri
vilegiet var bleven udfærdiget, den 5. April, afgik han ved
Døden kun 50 Aar gammel. Hvad Seidelin havde saaet,
høstede nu hans Enke. Kun faa Maaneder efter, den
1 2
.
Juli 1811, fik hun i fuld Udstrækning tilstaaet Mandens i
1805 fradømte Bogtrykkerprivilegium4). Selv om Seide
lin saaledes ikke fik Gavn af Kancelliets forandrede Op
1)
Se D. Kane. 2. Dep. Breve 18A 1809 Nr. 946, 18/s 1809 Nr.
1232 og 19/i 1811 Nr. 151.
2) do.
22/ia 1807 Nr.
2549.
3) Om
det flg. se D. Kane. 2. Dep.Forest. 1811 Nr. 108.
Forest. 5/ 3,
Res. 26
¡s.
4) D.Kane. 2. Dep. Registr.
12h
1811Nr. 1025.