Previous Page  62 / 594 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 62 / 594 Next Page
Page Background

52

En forglemt Grav

Kirkegaard for Stokhusslaverne og saaledes stod under

de militære Myndigheder.

Disse to Kirkegaarde var oprindelig betydelig større,

men blev i Tiden omkring 1780—86 stærkt beskaaret

ved Anlæget af den overordentlig smukke Allé, der endnu

i vore Dage har faaet Lov til fra denne Kant at danne

den pompøse Indgang til den gamle By. Efter denne Be­

skæring havde Fattigkirkegaarden en Størrelse af ca.

7500 og Slavekirkegaarden af ca. 8000 Kvadratalen. Da

disse Kirkegaarde ikke var indhegnede, og ingen kærlige

Hænder vedligeholdt Gravene, siger det sig selv, at de

efterhaanden maatte frembyde et højst utiltalende Syn.

Træer og Buske, Græs og Ukriidt fik Lov til at brede sig

og dannede et Vildnis, i hvilket ethvert Spor af Grave

maatte forsvinde. Om en anden lignende Kirkegaard dér

i Nærheden, nemlig paa den Plads ved Farimagsvejen,

hvor Børnehospitalet m. v. nu staar, hedder det da ogsaa

i 1853, at den er saa stærkt bevokset med Ukrudt, at Va­

gabonder her søger Kvarter for Natten og forulemper de

vejfarende, medens løsagtige Fruentimmer fra Ladegaar-

den om Dagen aabenlyst driver Utugt.

Kirkegaarden langs Østerbrogades Allé var i Sep­

tember 1814 saa fuld af Lig, at man ofte maatte opgrave

halvt forraadnede Lig for at skaffe Plads til nye Grave,

hvorfor man efterhaanden gik over til at stable Kisterne

oven paa hinanden saa længe, indtil der kun var ganske

lidt Jord over den øverste. Omsider indsaa Fattigdirek­

tionen, at det ikke kunde blive ved at gaa saaledes, og

indsendte i Januar 1858 et Andragende til Borgerrepræ­

sentationen om at maatte faa anvist et nyt Jordstykke til

Begravelsesplads, og endelig blev det sidste Lig nedsat

her den 31. August eller 1. September s. A. Kirkegaards-

freden blev dog for saa vidt respekteret, som Kirkegaar-

den i en lang Aarrække fik Lov til at henligge som et

utilgængeligt — for Øjet kun lidet tiltalende — Vildnis.