62 / 594
52
En forglemt Grav
Kirkegaard for Stokhusslaverne og saaledes stod under
de militære Myndigheder.
Disse to Kirkegaarde var oprindelig betydelig større,
men blev i Tiden omkring 1780—86 stærkt beskaaret
ved Anlæget af den overordentlig smukke Allé, der endnu
i vore Dage har faaet Lov til fra denne Kant at danne
den pompøse Indgang til den gamle By. Efter denne Be
skæring havde Fattigkirkegaarden en Størrelse af ca.
7500 og Slavekirkegaarden af ca. 8000 Kvadratalen. Da
disse Kirkegaarde ikke var indhegnede, og ingen kærlige
Hænder vedligeholdt Gravene, siger det sig selv, at de
efterhaanden maatte frembyde et højst utiltalende Syn.
Træer og Buske, Græs og Ukriidt fik Lov til at brede sig
og dannede et Vildnis, i hvilket ethvert Spor af Grave
maatte forsvinde. Om en anden lignende Kirkegaard dér
i Nærheden, nemlig paa den Plads ved Farimagsvejen,
hvor Børnehospitalet m. v. nu staar, hedder det da ogsaa
i 1853, at den er saa stærkt bevokset med Ukrudt, at Va
gabonder her søger Kvarter for Natten og forulemper de
vejfarende, medens løsagtige Fruentimmer fra Ladegaar-
den om Dagen aabenlyst driver Utugt.
Kirkegaarden langs Østerbrogades Allé var i Sep
tember 1814 saa fuld af Lig, at man ofte maatte opgrave
halvt forraadnede Lig for at skaffe Plads til nye Grave,
hvorfor man efterhaanden gik over til at stable Kisterne
oven paa hinanden saa længe, indtil der kun var ganske
lidt Jord over den øverste. Omsider indsaa Fattigdirek
tionen, at det ikke kunde blive ved at gaa saaledes, og
indsendte i Januar 1858 et Andragende til Borgerrepræ
sentationen om at maatte faa anvist et nyt Jordstykke til
Begravelsesplads, og endelig blev det sidste Lig nedsat
her den 31. August eller 1. September s. A. Kirkegaards-
freden blev dog for saa vidt respekteret, som Kirkegaar-
den i en lang Aarrække fik Lov til at henligge som et
utilgængeligt — for Øjet kun lidet tiltalende — Vildnis.