En forglemt Grav
57
Men, spørger man, hvorledes kom denne udmærkede
Borger til at hvile paa de fattiges Kirkegaard?
Barens havde den 23. Marts 1811, faa Dage efter at
have indgaaet Ægteskab, oprettet et Testamente, hvori
det bl. a. hedder: »I Henseende til min Begravelse be
stemmes, at naar jeg er død, skal en Pulsaare overskæres,
og mit Legeme straks udbringes paa Almindeligt eller et
andet Hospital, og derfra jordes paa samme Maade som
de fattige i enhver Henseende, og uden at der maa ind
bydes nogen til at følge mit Lig. Det Hospital, som saa-
ledes under mig Plads, indtil jeg kan jordes, erholder ud
betalt 50 Rdl. I Stervbohuset maa ingen Sørgegardiner
ophænges. En simpel Ligsten skal paa Kirkegaarden
uden for Porten dække min Grav og derpaa sættes den
Indskrift, hvormed jeg har i disse Dage sluttet mit Liv
og Levned, som Ordenskansleren har befalet mig at ind
sende.«
Ifølge Almindeligt Hospitals Referatprotokol for
Fredag den 9. Juli 1813 indbetalte Enken allerede Dagen
efter Dødsfaldet de 50 Rdl. til Direktøren for Hospitalet,
og — hedder det — »Fru Bårens er svaret, at man m e d
F o r n ø j e l s e opfylder den afdødes Ønske og Pengene
modtages til Indtægt«.
Ved sin Død boede Bårens i Pilestræde Nr. 117, og
Liget blev herfra ført til Fattigvæsenets Politiret paa Al
mindeligt Hospital, hvorfra Begravelsen fandt Sted; men
til Trods for det i hans Testamente fremsatte Ønske om
den yderste Tarvelighed ved hans Begravelse, formede
denne sig dog som en storstilet og sjælden smuk Højtide
lighed.
I »Dagen« Nr. 162 af 9. Juli meddeles det først, at
Enken nøjagtig har opfyldt den afdødes Ønske, idet hans
Lig Dagen efter Dødsfaldet er bleven udført til Alminde
ligt Hospital og nedlagt i en simpel sort Kiste. Og — til
føjer Heiberg — da Kisten var tilslaaet, og man stod fær




