65 / 594
En forglemt Grav
55
Formand, er meget stort; utallige Smaaskrifter skyldes
ham, der ved Siden af sit Arbejde for de fattige ogsaa fik
Tid til at beskæftige sig med saa uensartede Opgaver som
Kunst, Musik, Husflid, Gymnastik, Skolevæsen og Medi
cinalvæsen m. m. m.; men som hans Hovedværk tør vel
nævnes Tidsskriftet »Penia«, som han udgav fra 1806
til sin Død, og hvori der skal findes uvurderlige Bidrag
til Københavns Fattigvæsens Historie.
Karakteristisk for ham er Udtalelsen: »At a r b e j
d e f o r d e f a t t i g e b ø r e f t e r m i n O v e r b e
v i s n i n g i k k e b e t a l e s . « , en Regel, han gennem
førte for sit eget Vedkommende. Da der saaledes i 1809
blev tilstaaet ham et Gratiale paa
1000
Rdl. for hans
Virksomhed som Sekretær i en Kommission under F a t
tigvæsenet, skænkede han dette Beløb til Oprettelsen af
en Undervisningsanstalt for Døtre af Embedsmænd, og
han skriver et andet Sted: »De Summer, jeg aarlig har
forstrakt til Betjente under Fattigvæsenet, til Husarme
o. s. v., er ikke ubetydelige. Mit Tab ved, hvad deraf
ikke kom tilbage, var i Forhold til min Gage ikke lidet.
Hvad der skyldes mig efter Optegnelser, der maatte ligge
efter mig, maa hverken kræves eller bekendtgøres.« Den
Hjælp, han saaledes af sin Gage aarlig udbetalte til fat
tige, skal have beløbet sig til 4—500 Rdl.
Han slutter sin Selvbiografi med disse Ord:
»Det velgørende Slør, som dækker Fremtiden, for
byder mig at ane, hvorlænge jeg endnu her i Verden skal
kunne virke. Men skulde Omstændigheder, som ikke
kunne forudses, formindske min Virksomhed, denne
Menneskets medfødte skønne Gave, intet skal dog kunne
svække min Higen efter, en Gang imellem de mig saa
kære fattige, paa en simpel Gravsten, af Penia at kunne
fortjene følgende Linier til Indskrift:
Peniæ Forfatter:
Hans Liv var Daad!«