68 / 594
58
En forglemt Grav
dig at bringe den bort, henlagde en den afdøde særdeles
hengiven og agtværdig Borger paa denne en smuk Plade,
hvorpaa fandtes følgende Indskrift:
Johan Hendrich Barens
Statens virksomme Borger
Kongens tro Undersaat
Et Mønster paa en Søn
En retskaffen Ven
En sjelden Skolemand
De fattiges Fader og rigtige Forsørger
Sine Undergivnes Talsmand og Vejleder
Enhver god Sags ivrige Befordrer.
Liget blev ifølge »Dagen« kørt ud »i den allersimp-
leste Ligvogn, København ejede, og som er den, de fat
tige ellers sædvanligst plejer at udføres i«; men »da Liget
var kommen paa Gaden, blev det udtaget og baaret fra
Lighuset til Fattigkirkegaarden uden Østerport, største
dels af Videnskabsmænd og andre af den afdødes Venner
og Bekendte. Foran Liget gik nogle og tresindstyve Dren
ge og Piger parvis, de sidste klædt i hvide Sørgeklæder
med sorte Baand o. s. v. bærende hver en Blomsterkurv
i Haanden. Efter Liget fulgte nogle af Stadens anseligste
Embedsmænd, hvoriblandt man ogsaa saa Admiraler,
Biskopper, Officerer m. fl.«, ligesom de fattige i stort An
tal ledsagede deres Velgører til hans sidste Hvilested.
Ialt var der et Par Tusinde Mennesker tilstede og i W.
Schorn: »Hvad Grandmama oplevede«, København 1909,
Side 139, hvor der er givet en detailleret Skildring af Be
gravelsen, siges det, at »større Ligfølge havde man ikke
set i umindelige Tider«.
Efter at Graven og Kisten af Børnene var bleven
overstrøet med Blomster, og Liget var sænket i Jorden,
blev der af Børnene afsunget en Sørgesang.
Derefter traadte Præsten ved Almindeligt Hospital,