36 / 594
26
En Journalists Genvordigheder
Særlig for Seidelin og hans D a g e n nærede han virkelig
Sympati og sørgede for, at det stadig var underlagt hans
personlige Tilsyn. Seidelin er en retskaffen Mand, har
han gentagne Gange udtalt, højst en Fusentast, som syn
der af Ubesindighed. Hans Blad — erklærede han ved
Lejlighed overfor Kronprinsen1) — yndede han meget og
haabede, at det med Tiden vilde blive i Stand til ganske
a t slaa sine udenlandske Konkurrenter af Marken. Ét var
dog den nødvendige Forudsætning, at det blev i Stand til
straks efter Postens Ankomst at gaa i Trykken. »For at
fornøye det Offentlige og tillige for at hielpe en Mand
med Familie til Underhold, er det, at jeg selv læser og
expedere[r] det strax«. Forholdene bidrog yderligere til
at gøre Haagen til Seidelins Forsvarer. Ganske bortset
fra det omstridte Retsspørgsmaal, om et Blad eller en Ar
tikel, som i Forvejen havde været censureret, derefter
kunde underkastes retslig Paatale, laa det i Sagens Natur,
at en Embedsmand, som havde givet sit Imprimatur, ved
senere Klager nødvendigvis maatte blive drevet over i
Forsvarsstilling og tilbøjelig til at tage Forfatterens Parti.
Besværinger over en formentlig uheldig Artikel blev i Vir
keligheden rettet ogsaa mod Censoren, som havde ladet
den passere. De følgende Aars Forhandlinger viser Om
fanget af de Vanskeligheder, som derved kunde opstaa,
og giver et interessant Bidrag til den københavnske Cen
surs Historie.
I alle de forskellige Mellemværender spillede D a g e n
en Hovedrolle.
I Løbet af December 1805 havde D a g e n bragt et
Par forholdsvis ligegyldige Nyheder. I Nr. 194 havde det
meddelt, at det var Regeringens Tanke — foruden seks
allerede tidligere udnævnte Feltpræster — endnu at an
sætte tre nye, deraf den ene ved Generalstaben. To Dage
*) Skr. fra Haagen til Kronprinsen 4/io 1806. Kronprins Frederiks
Arkiv Indk. Sager til Mem. Prot. II. 1806 Nr. 1118 .
KØBENHAVNS
KOMMUNEBIBLIOTEKER