En Journalists Genvordigheder
25
navnlig ærgerrig og ivrig efter Magt og Indflydelse. Som
smidig Fyrstetjener var det hans væsentligste Formaal at
tjene sin Herre, om muligt gætte hans Ønsker og indrette
sig efter hans Stemninger. Selv om ogsaa Kronprins Fre
derik efterhaanden var falden til Ro og neppe længere var
tilbøjelig til at overdrive Skribenternes Betydning, var de
res Virksomhed ham dog altid mistænkelig. Naar Kan
cellipræsidenten viste dem nøje Opmærksomhed, kunde
han altid være sikker paa sin Herres Velvilje. I Forbin
delse med Udenrigsdepartementets forøgede Virksomhed
bevirkede det, at der paany kom haarde Tider for Skri
benter og Pressemænd. Plakaten af 18. Oktober 1805 med
dens Forhud mod Salg af Viser og mod Avisernes Medde
lelser om Rygter var et tydeligt Fingerpeg om den ind-
traadte Forandring.
Kun fra en enkelt Side mødte Pressen til en vis Grad
Forsvar og Undskyldning: hos Københavns Politimester
Etatsraad
Hans Hangen1).
Denne Mand har efterladt sig et godt Navn i Byens
Historie. Politimesterstillingen, som under en svag Fo r
gænger havde mistet adskillig Autoritet, skaffede han hu r
tig dens Anseelse tilbage. Ikke mindst under Slaget paa
Reden og Københavns Bombardement viste han sig Stil
lingen voksen og optraadte myndigt og omsigtsfuldt. Med
en udpræget Samvittighedsfuldhed og Retfærdighedssans
forenede han dog adskillig Stejlhed og Selvsikkerhed.
Tilbøjelig til Hypokondri manglede han Evnen til i Ro at
behandle de mange Vanskeligheder, som i hans Embede
var uundgaaelige, følte sig forfulgt af sine Overordnede,
slog fra sig i ubehersket Vrede og kom derved ofte i en
uholdbar Stilling.
I sin Opfattelse af Pressens Arbejde og sin egen Cen
sorgerning viste Haagen Bonsens og adskillig Liberalitet.
*) Om ham se O. Nielsen i Biograf. Lex. VI. S. 436 og den dér
anførte Litteratur.




