26 / 594
16
En Journalists Genvordigheder
under Censur og derfor var forpligtet til for Fremtiden at
indlevere sine Manuskripter til Gennemsyn. Denne Gang
slap han dog. Da han kun var dømt som Stedfortræder for
den bortrejste Forfatter, indstillede Kancelliet ham til
Kongens Naade og udvirkede, at han slap for Tilsynet1).
Med den følgende Domfældelse — i Sagen mod den aarø-
sundske Postmester — var det imidlertid forbi med den
kongelige Naade. Fra August 1802 var Seidelin sat under
Politimesterens stadige Censur.
Til Seidelins Ulykke søgte han at klare sig med
Straamænd2). I Begyndelsen indrettede han sig lydigt ef
ter Politimesterens Paabud, indleverede Korrekturen og
fik den til Gengæld paategnet: »Maa trykkes«. Da Politi
mesteren imidlertid ikke mente at kunne tolerere denne
Fremgangsmaade, men i Overensstemmelse med Loven
stillede Krav om for hvert Nummer af D a g e n at faa
tilstillet et dobbelt Eksemplar af selve Manuskriptet, tog
Gennemsynet saa lang Tid, at det næsten blev umuligt at
lade Bladet komme ud i rette Tid. Seidelin søgte derfor
at omgaa Censuren ved formelt at overlade Redaktionen
først til sin Stedsøn
Albrecht Schønberg2)
og der
efter til en Typograf, en »Studiosus typographiae«
Paul
Arboe.
»Dette Nummer — stod der paa Bladet — er i
K. H. Seidelins Forhindring forfattet af Albrecht Schøn
berg, cand., forlagt og trykt af K. H. Seidelin«. I Læng
den fik han dog ikke Lov til paa denne Maade at omgaa
Lovens Paabud. Paa Kancelliets Foranledning blev der
optaget Forhør, som hurtigt aabenbarede Forholdets Ka
rakter. Som skærpende Omstændighed gjorde Politime
steren opmærksom paa, at Seidelin ved sin Optræden
havde udsat unge Mennesker for at »forføres og mueligt
*) D. Kane. 2. Dep. Forest.
20/ z
1801. Res. 21/a.
2) Om den flg. Sag se D. Kane. 2. Dep. Breve
30/io
1804 Nr.
2384 og 24/n 1804 Nr. 2596.
3) Den senere saa bekendte Læge; se Biogr. Lex. 15. Bd. S. 436
ft'.