28 / 594
18
En Journalists Genvordigheder
m in Formue ruinerende Pengemulkt. Ved Flid og Tarvelighed
udholdt jeg dette Stød. Kbhvn. var uden Skrivtstøberi; nogle
Mænd af Indflydelse raadede mig at anlægge et og understøt
tede m in Ansøgning om et kongeligt Laan. Jeg fik det, rejste
til Frankerig efter Instrumenter og Folk, indsaae, at jeg havde
laant for faa Penge, søgte om flere og fik Afslag. To andre
Skrivtstøberier opstode ved Siden af mit og kvalte det. Jeg
har omtrent tilbagebetalt Kongen 1/ 4 af Laanet og skal sikkert
afbetale det øvrige af dette ulykkelige Laan, som jeg ønskede
aldrig at have faaet.
Trykkeforordningen udkom , Nazionens Læselyst for
svandt, og al min Lyst til at gavne som Skribent og som Bog
trykker ophørte; men for at ernære en Fam ilie, for ikke at b e
drage m ine Kreditorer, maatte jeg vedblive.
Jeg havde alt dengang i to Aar skrevet Politivennen for at
stifte Nytte; men jeg blev m iskjendt, bagtalt, forfulgt af alle
dem, der troede sig saarede, fordi man angreb Misbrug, de
kunde have rettet. Jeg skrev senere Dagen for at forøge mine
Landsmænds H jemmekjendskab og for at spare Landet endeel
Penges Udgivt til fremmede Blade. Men selv her var m in
Lykke tynd; kun for Kbhvn. maae jeg skrive; B ideposten maae
ingen Dag medtage; og beder jeg Gen. Postam tet om at faae
russiske Tidender med R ideposten, da afslaaes det. Selv vore
egne slevigske og holstenske Blade nægtes mig at faae med
Rideposten. Uhæld tør jeg idetm indste kalde slige Afslag uden
at fornærme nogen.
Jeg har været dømt flere end engang for Forseelse mod
Trykkeloven, men a l d r i g f o r a t h a v e s k r e v e t n o
g e t i m o d R e g j e r i n g e n . Først kom jeg under Censur,
fordi en Marki Ducrest havde ladet en fransk mathematisk
Bog trykke hos mig, hvori Hohlenberg siden, da Forfatteren
var rejst herfra, fandt noget anstødeligt. Regjeringen fandt
selv denne Censur ubillig og fritog mig fra den. Siden døm tes
jeg, fordi jeg havde tillagt en Portbetjent en Forseelse, skjøndt
jeg strax havde tilbagekaldet det som en Fejltagelse. Tredie
Gang, fordi jeg, uvidende om et Gottorpsk Patents T ilværelse,
havde fundet urigtigt, at Aarøsunds Postfører tog højere B eta
ling af dem, der fra Fyen gaar over Lille Belt, end de give, der
fra Holsten gaar til Fyen.
Fejl ere altid Fejl; men skjøndt Retten maatte tinde m ig
skyldig, vilde B illighed dog tale til min Undskyldning, da blot
U forsigtighed var Oprindelsen til Handlingerne, og Hensigten
um iskjendelig var at gavne.