Bidrag til det københavnske Bystyres Historie
215
lerede, der som Interessenternes særlige Tillidsmænd
skulde vaage over Virksomheden og sammen med Direk
tørerne drøfte alle forefaldende Spørgsmaal. Ogsaa i By
ens Styrelse tog han Del, var fra 1753—66 en af de 32
Mænd og røgtede samtidig flere andre Hverv, som fulgte
med denne Tillidspost.
Frederik Barfred var utvivlsomt en overordentlig dyg
tig og kraftig Personlighed, som i sine forskellige Virk
somheder medbragte et livligt Initiativ. Uheldigvis var
han samtidig en Mand med mange Kanter. Hans Selv
tillid gik over alle Grænser, udartede til Selvraadighed og
bragte ham i bestandige Konflikter. Som saa mange strid
bare Naturer, ikke mindst naar de er rundne af jævne
Kaar og ikke afbalanceres af Kultur og Viden, var han
øm over sin formelle Ret og utrættelig i dens Hævdelse.
Hans Skrivelyst var lige saa ubegrænset som hans Man
gel paa Skriveevne, hans Opfindsomhed i skarpe og saa-
rende Vendinger lige saa iøjnefaldende som hans svig
tende Forstaaelse for deres Virkninger. Ude af Stand til
at vurdere sine Modstandere kunde han aldrig erkende
et Nederlag og i Tide nedlægge Vaabnene. Oprindelig en
Mand af Indflydelse og med Evne til at vinde Tilhæn
gere, lagde han sig efterhaanden ud med alle, blev be
sværlig for sine Meningsfæller og endte sine Dage som
en ensom og bitter Kværulant.
Oplysende er hans Skæbne indenfor Københavns
Brandforsikring1). Gennem adskillige Aar var han Sel
skabets Førstemand, satte Fart i Ledelsen og tog Initiati
vet til en Række forstandige og nyttige Reformer. Med
Sympati følger man ham i Bestræbelserne for at gøre Sel
skabet uafhængigt af alle offentlige Myndigheder, god
kender hans Ønske om Udstedelsen af en ny Fundats og
’) Om Barfreds Virksomhed indenfor Københavns Brandforsik
ring se min Skildring i det anf. Festskrift passim, særlig S. 64 f, 69 f,
72 ff, 88 ff og 100 ff.
16*




