228 / 594
sætningerne ogsaa var bleven ført indenfor selve Magi
straten — under Sagens Forløb var Minoriteten i denne
Forsamling efterhaanden vokset til 5 Medlemmer — var
et yderligere Tegn paa hans svækkede Position.
Ogsaa under Kampene indenfor Københavns Bystyre
er det vanskeligt at fastholde Sympatien for den stridbare
Vinhandler. Ganske vist kan hans Initiativ og Uafhængig
hed, hans skarpe og løbske Tunge ofte virke velgørende
paa Baggrund af hans Kollegers selvbehagelige Værdig
hed og træge Konservatisme. Det maa ogsaa erindres, at
hans forskellige Sammenstød med Flertallet af de 32
Mænd faldt paa et Tidspunkt, da han endnu var Herre
over sin Voldsomhed og ikke var bleven den bitre Kvæ
rulant, med hvem ethvert Samarbejde var umuligt. Uhel
digere var det, at han aldrig var ængstelig ved at indtage
Standpunkter, som faldt i Traad med hans personlige øko
nomiske Interesser. Barfreds Ønske om at opnaa Løn
for det omfattende Arbejde, der paahvilede Brandforsik
ringens Direktører, var i og for sig lige saa legitimt som
hans Iver for at bevare den indbringende Forpagtning af
Raadhusets Stadskælder. Alligevel var det en lidet flatte
rende Baggrund for hans Kamp for Brandforsikringssocie
tetets Selvstyre og Uafhængighed. Hans Bestræbelser for
at give Interessenterne Del i Formuen understregede Fo r
holdet og fik let Karakteren af en lavtliggende Appel til
de snævreste økonomiske Interesser.
Heller ikke under sin sidste Konflikt med Flertallet
blandt de 32 Mænd undgik han Skinnet af først og frem
mest at tjene sin egen Fordel, denne Gang som E jer af et
betydeligt Jordegods i Hovedstadens umiddelbare Nærhed.
II.
Ved Midten af det 18. Aarhundrede begyndte der en
Opgang for det danske Landbrug1). Allerede fra omkring
b Om det flg. se V. Falbe Hansen: Stavnsbaands-Løsningen og
Landboreformerne set fra Nationaløkonomiens Standpunkt.
I.Bd. S. 20 ff.
218
Bidrag til det københavnske Bystyres Historie